»Der er en række karaktertræk, der går igen hos de mest lykkelige borgere i Dragør. Den lykkelige borger er typisk under 30 eller over 50 år. Han eller hun har en fast partner og deltager aktivt i foreningslivet og er engageret i frivilligt arbejde. Vedkommende er top- eller mellemleder eller selvstændig og motionerer i sin fritid og tilbringer tid i naturen. Han eller hun føler en mening med sit liv og er tilfreds med sit helbred og sine sociale relationer«.

Sådan lyder konklusionen i et såkaldt »Lykkeregnskab«, som Dragør Kommune som den første i landet har fået udarbejdet i samarbejde med Institut for Lykkeforskning. Regnskabet kortlægger i detaljer, hvor lykkelige borgerne er – og hvad der har fået dem til at blive det.Borgmester i Dragør Eik Dahl Bidstrup (V) mener, at det gavner kommunen at vide, hvor lykkelige borgerne føler sig. Det gør det ikke alene nemmere for kommunen at målrette initiativer til forbedring af borgernes trivsel. Der er også økonomiske gevinster ved det. »Folk, der føler sig lykkelige, har generelt et bedre helbred og har brug for mindre hjælp af kommunen, fordi de er i stand til at overkomme mere. Så det kan også betale sig for os, fordi vi kan gå ind og se i lykkeregnskabet hvilke tiltag, der skal til for at gøre borgerne mere lykkelige. For eksempel kan vi oprette forskellige motionstilbud, som giver borgerne en bedre sundhed. Det gør borgerne glade, og det tager færre ressourcer fra os,« siger Eik Dahl Bidstrup.

Lykke som politisk mål

Der er borgere, der ikke passer ind i lykkeskabelonen. Det er Dragør Kommune godt klar over. Men »lykkeregnskabet« viser, at borgerne i Dragør i gennemsnit er lidt mere tilfredse med deres liv end resten af danskerne. Dykker man længere ned i rapporten, finder man tal såsom, at 77 pct. af borgerne i nogen eller høj grad oplevede at være lykkelige i går. Generelt i Danmark ligger det niveau på 63 pct. Og så oplevede 91 pct. af borgerne at smile eller grine i nogen eller høj grad i går. Men regnskabet viser også de mere negative tilstande hos borgerne. 15 pct. oplever at være ensomme i dagligdagen, 28 pct. oplevede i nogen eller høj grad at være stressede i går, og 39 pct. var i nogen eller høj grad bekymrede i går.

Det er sådanne oplysninger, Dragør vil bruge aktivt i kommunens politik, især på sundhedsområdet. For eksempel viser undersøgelsen, at jo mere tilfredse borgerne er med deres sociale relationer, desto højere er deres gennemsnitlige lykkeniveau.

Derfor vil kommunen blandt andet fokusere mere på arrangementer som spiseaftener og andre kulturinitiativer, hvor fællesskabet og kontakten med andre mennesker er i højsædet.

Lykkeforskning på kommunalt niveau

Ifølge Meik Wiking, direktør for Institut for Lykkeforskning, er det vigtigste formål med lykkeregnskabet at give et indblik i, hvordan samfundet er og udvikler sig. Han er sikker på, at kommunens videre indsats vil øge borgernes tilfredshed med livet.

»Når vi begynder at sætte mål på meningen med livet for eksempel i forhold til ensomhed og de blødere indikatorer, så begynder samfundet at arbejde på at forbedre de her områder. Det klassiske eksempel er, at hvis man sætter en skridttæller på folk, så vil de automatisk gå længere hver dag, fordi de bliver opmærksomme på det,« siger han.

Samarbejdet mellem de to parter kom i stand, efter at Institut for Lykkeforskning på deres hjemmeside skitserede, at de gerne ville bringe lykkeforskning ned på et kommunalt niveau. Dragør Kommune henvendte sig og tilbød, at den kunne være forsøgskanin. Kommunen har ifølge Meik Wiking betalt et mindre beløb for regnskabet, som han ikke vil have offentliggjort. Dragør Kommune er ikke de eneste, der har vist interesse for lykkeregnskabet. Meik Wiking vil ikke nævne nogen navne, men han fortæller, at der er tale om to landkommuner.

Kan lykke måles?

Gennem de seneste år er man både nationalt og internationalt begyndt at måle lykke. Mange gange er det danske folk blevet kåret som verdens lykkeligste, men er det så simpelt? Nej, mener Ole Fogh Kirkeby, professor i ledelsesfilosofi på Copenhagen Business School. Han finder det »latterligt« at måle lykken og mener, det er negativt for et begreb, der i sig selv er så individuelt og unikt. Det kan ifølge ham gå hen at blive en stressfaktor for folk. Han ser for sig, at man med de mange lykkemålinger vil skabe lykkeindustrier.

»Der vil hele tiden blive opfundet nye gadgets, som fortæller, hvordan vi kan blive lykkelige. Du kan kommunikere bedre, du kan få flottere billeder på alle dine forbandede elektroniske medier, du kan blive undersøgt grundigt, så du kan være sikker på, at du ikke fejler noget. Man bliver gennemtrængt af ulykke ved al den anstrengelse for at være lykkelig. Folk bliver fandens stressede af det. Til sidst bliver det bare et stort hul midt i tilværelsen,« siger han.

Anne-Marie Søndergaard Christensen, der er lektor i Praktisk Filosofi på Syddansk Universitet i Odense, har også svært ved at se, at lykkemålinger giver mening, eftersom begrebet er så flyvsk, og folk ofte ikke ved, hvad de egentlig svarer på.

»Vi har et begreb, der handler om en subjektiv oplevelse. Noget der er privat, og noget som vi alle sammen ved ikke kan være permanent. Den kommer og forsvinder igen, ligesom når man er forelsket. Det er svært at tale om lykke og lave undersøgelser, fordi man ikke ved, hvad man måler. Og hvis vi er så lykkelige, hvorfor er det så, at vi har nogle af de højeste selvmordsrater og højeste forbrug af lykkepiller?« spørger hun.

Hvordan vil du have det med, at din kommune målte din lykke? Deltag i debatten neden for.