Engang efter et foredrag blev jeg spurgt: »Er kinesere lykkelige?« Jeg var godt klar over, at det var et stort spørgsmål og forklarede derfor ganske kort, at ordet »lykkelig« betyder noget ganske andet for en kineser. I dag, et år senere, har jeg tænkt mere over emnet.
Vi kender alle til de undersøgelser om lykke, hvor folk skal fortælle, hvor lykkelige de er. År efter år får Danmark topplacering. I de samme undersøgelser ligger Kina forholdsvis lavt. Det mest logiske her i landet er at tro på alle undersøgelser, hvor Danmark ligger i toppen (bortset fra højeste forekomst af kræft eller vold mod kvinder, så er der jo noget galt med statistikken). På den baggrund kan man roligt vælge at konkludere, at kinesere ikke er lykkelige, og derfor behøver du ikke at læse videre.
Hvis du alligevel vælger at fortsætte, har jeg et par teorier, der giver et andet billede af kineserne og danskernes lykke.
I Danmark er det nærmest en falliterklæring at indrømme, at man ikke er lykkelig. På Facebook kan man roligt regne med, at folk vælger ikke at »følge« dig, hvis du kommer med negative opdateringer for tit. Negativitet er et tegn på svaghed, og det regnes for at være selvforskyldt, hvis man ikke er lykkelig. Tilfredshed og lykke hænger sammen i Danmark, og det er negativt at være utilfreds og kritisk.
I Kina vil det være en falliterklæring at indrømme, at man er lykkelig. Det betyder, at man er tilfreds med tilværelsen og ikke længere vil kæmpe for at opnå mere. For eksempel, hvis en kvinde eller mand siger til sin kæreste, at hun/han er uambitiøs, vil det være et voldsomt skældsord i Kina. Man vil først indrømme, at man er lykkelig, når man er blevet meget gammel i Kina.
Mens man i Danmark tror, at man bor i det bedste land med det mest velfungerende demokrati i verden, tror kinesere, at der ikke findes noget, som er det bedste land i verden. I Kina regnes det for at være indbildsk at tro, at man bor i det bedste land i verden, da man på ingen måde kan være objektiv og på ingen måde kan have boet i alle lande i verden for at nå frem til den konklusion. Hvis en kineser indrømmer, at han/hun er tilfreds/lykkelig, indrømmer han/hun i andre kineseres øjne, at man er doven, naiv og tænker kortsigtet.
Netop kortsigtet versus langsigtet tænkning er relevant, når man taler om lykke. Læserne kender måske den berømte og berygtede Marshmallow Test (The Stanford Marshmallow Experiment) hvor man havde til formål at teste børns selvkontrol og langsigtede tænkning. Man efterlod et barn alene i et rum med en skumfidus og et løfte om endnu en skumfidus, hvis barnet kunne vente med at spise den, til den voksne vendte tilbage.
I mange år har man gennemført flere forsøg af forskellige variationer, og i 2012 skabte forskerne en noget anderledes udgave. De delte børnene op i to grupper, hvor den ene blev udsat for et opfyldt løfte, og den anden blev udsat for et brudt løfte. Resultatet var forbløffende. Det viste sig, at børn med et opfyldt løfte ventede op til fire gange længere end gruppen med brudte løfter. Jeg tror, at der i dag er anerkendt forståelse for, at kinesere tænker mere langsigtet end danskere.
Eksperimentet fra 2012 kan netop give en del af forklaringen derpå. De danske politikere lover meget og bryder deres løfter meget ofte i forhold til de kinesiske politikere. De kinesiske politikere ved nemlig, hvad der venter dem, hvis de ikke kan opfylde et løfte. At tro, at man som kinesisk politiker kan bryde et løfte om f.eks. flere jobs i byggebranchen og fortsætte med sin politiske karriere, er en utopi. En kinesisk lærer vil heller ikke drømme om at love eleverne, at deres opgaver bliver rettet inden for en uge for derefter at bryde løftet.
Siden jeg var lille, har jeg vidst, at jeg kunne regne med de voksnes løfter i Kina, derfor har jeg ikke noget problem med at vente på den ekstra skumfidus. Jeg tror fuldt og fast på, at begge skumfiduser vil være mine, hvis jeg venter, fordi de ventede på mig alle de andre gange før. Derfor siger kinesere, at de ikke er lykkelige nu, men hvis man spørger dem, om de vil blive lykkelige i fremtiden, vil de svare ja. Kinesere er nemlig et optimistisk folkefærd, det kan aflæses bl.a. i undersøgelser om deres forventninger til fremtiden.
Ifølge Pew Research Center (en amerikansk tænketank) mener 87 procent af kineserne, at deres land bevæger sig i den rigtige retning. Til sammenligning er tallene 31 procent for amerikanerne og 30 procent for briterne. I samme undersøgelse viser det sig, at kinesere også synes, at deres eget liv er markant forbedret i løbet af de seneste fem år, og de er meget optimistiske med hensyn til deres egen fremtid sammenlignet med befolkningen i den vestlige verden. Kinesere er derfor mere fokuseret på fremtidens lykke end danskerne. I Danmark er det nemlig vigtigt at »leve i nuet«, for hvem ved, hvad der sker i fremtiden? I Kina tror man, at hvis man udelukkende fokuserer på »nuet«, ødelægger man sin fremtid.
Der findes en statistik, som fortæller, at der nu er mange funktionelle analfabeter i de danske folkeskoler. Når jeg ser på statistikken, tænker jeg altid over, hvad det betyder for den enkelte. Derfor har jeg i forbindelse med lektiekurprogrammerne (en række TV-programmer, som jeg medvirkede i, hvor vi kiggede på folkeskole, lektier, social mobilitet m.m.) opsøgt børn, som ikke kan læse. På den måde kom jeg til at møde mange familier, som befandt sig på bunden af det danske samfund.
Fælles for de familier er, at de tror, at de selv er skyld i deres situation, og at der ikke er noget at gøre. Harvard-psykologen Dan Gilbert gennemførte flere eksperimenter om lykke og fandt ud af, at hvis man tror, at man ikke har valgmuligheder og sidder fast i en bestemt situation, er man, ganske overraskende, mere lykkelig. Hjernen skaber nemlig lykke og tilfredshed, når man ikke kan ændre på sin tilstand.
En kvinde sagde til mig engang, at hun må have været et dårligt menneske i sit tidligere liv, derfor havde hun intet talent og held i dette liv og måtte gennemgå så meget. Her er måske endnu en forklaring på danskernes lykke. Mange mennesker i Danmark tror nemlig, at de ikke selv kan gøre noget for at ændre deres liv, de er hjernevasket med, at talent og held er medfødt. De sidder derfor fast i sociale fængsler med troen på et lige samfund, hvor alle har lige muligheder, men ikke alle er lige talentfulde. Kineserne, derimod, ved, at alle IKKE har lige muligheder. Kinesere tror, at hårdt arbejde betyder meget mere end talent, og at ALLE kan ændre deres situation, hvis de vil. Derfor vil en kineser ikke være tilfreds med det, han/hun har nu, for han/hun har en stærk tro på, at det bliver meget bedre i fremtiden.
Er kinesere lykkelige? Lykken for en dansker er at spise skumfidusen nu. I Kina er lykken at kigge på den ekstra skumfidus, mens man spiser den første. Derfor er svaret: Ikke endnu, men det bliver de.
Xinxin Ren Gudbjörnsson kom til Danmark fra Kina i 1991. Hun er cand.ling.merc., har arbejdet som coach og underviser og har bl.a. medvirket TV-programmer om undervisning og arbejdsmoral. Hun er forfatter til bogen »Hvorfor er Kinesiske Forældre så Mærkelige?« som udkommer til august i forbindelse med programserien »Xinxin og de Fortabte Indvandrere«.