Vores hjerne er magelig. Som en anden Miss Sophy vil den helst gøre præcis, som den plejer.
Men vil man holde den skarp, skal den udfordres, fortæller hjerneforsker Troels W. Kjær.
Nogle få minutter om dagen med simple øvelser er nok. Resultatet kan ses efter få uger – og det gør både hjernen kvik nu og på den lange bane.
Troels W. Kjær har selv gjort det til en vane at lave øvelserne på vej til arbejde eller hjemme i stuen.
Han er speciallæge og har forsket i hjernen i 30 år. Han er desuden forfatter til flere bøger om hjernens potentiale og hvad man selv kan gøre for at træne den til at blive skarpere og huske bedre.
Det behøver hverken være tidskrævende eller besværligt.
»Det, der er vigtigt, er, at det er noget, der er anderledes end det, du plejer at gøre,« siger han og giver fem bud på, hvor man let kan starte.
Og så forklarer han, hvordan bare én af øvelserne kan få nye forbindelser i hjernen til at vokse frem.
Så nemt kan det gøres
Fordi vores hjerne er et vanedyr, kan det være svært at komme i gang.
Troels W. Kjær anbefaler, at man starter med at sætte en tidsramme for sig selv for overskuelighedens skyld.
Det kan være fem-ti minutter i løbet af dagen, så man nemt kan få hjernegymnastikken indkorporeret, siger han.
Han foreslår, at man starter med én af disse fem øvelser:
1) Spis med modsat hånd
»Det at spise med venstre hånd gør dig ikke nødvendigvis bedre til at huske navne,« siger Troels W. Kjær for at komme med et eksempel. Han forklarer, at de to aktiviteter ligger for langt fra hinanden. Til gengæld styrkes din motorik, og det kan gavne dig nu, men også senere i livet.
2) Gå baglæns
For eksempel gennem stuen eller ned til kaffemaskinen, næste gang du føler dig modig og trænger til en pause fra arbejdet. Når du går baglæns, stiller det større krav til din hjernes koordination og balanceevne og slukker for hjernens autopilot.
3) Tal med én, du ikke kender
En ting, han selv er begyndt på, er, en gang imellem at tale med en tilfældig i toget. »De synes godt nok, jeg er mærkelig, men derfor kan jeg godt komme med en bemærkning om vejret,« siger han og understreger, at det handler om at hive hjernen lidt ud af komfortzonen.
4) Lær nye gloser eller nyt sprog
Du behøver ikke kunne mestre et helt nyt sprog. Selv det at lære og øve dig på nogle nye gloser skærper din hjerne.
5) Læs på hovedet
For eksempel avisen. Hvis du ikke sidder med en papiravis ved hånden, kan du låse skærmen på din telefon og vende den om. Det lyder gakket, men det vigtigste er, at hjernen bliver udfordret
Selv gør han en hel del af tingene på listen. For tiden øver han sig i at spise med venstre hånd.
Hvis du gør det morgen og aften i tre uger, vil du begynde at se, at du er blevet bedre, siger Troels W. Kjær.
Det er et resultat af, at hjernen er begyndt at danne nye veje.
»Ligesom når du træner biceps ved at løfte vægte, vil du opdage, at musklen bliver større. Hvis du stopper med at træne, vil den blive mindre igen, men har du først en større muskel, skal der ikke så meget til for at holde den ved lige,« siger han og forklarer, hvad der sker i hjernen, når man træner den.
Mange stier frem for en stor motorvej
Vores hjerne består af 100 milliarder nerveceller. Hver og én af de nerveceller har 10.000 synapser, der skaber forbindelser til nabocellerne, som små stier i et omfattende stisystem.
Når vi bruger hjernen, ændrer vi synapserne og stisystemet. Hjernen kan lave både flere og stærkere synapser, og den kan sågar danne helt nye nerveceller til de opgaver, den skal løse.
Gør man det samme hele tiden, vil den lave flere af de samme synapser, og det svarer til, at synapserne danner en slags motorvej i hjernen, forklarer Troels W. Kjær.
Har man for eksempel lavet sudoku i flere år, vil hjernen blive rigtig god til at løse dem. Men selvom det holder hjernen i gang, stiller det ikke nye krav til den.
Som vi kender det fra kosten, gælder det om at variere, hvad vi fodrer hjernen med.
»Ved at udfordre os selv til at lave noget andet – det kan være noget, der ligner, eller noget, der er meget anderledes – bliver vi tvunget til at bygge nogle nye veje inde i hjernen,« siger han.
Selv små forandringer kan have stor effekt på hjernen, siger hjerneforskeren. Og effekten sker hurtigt:
»Meget tyder på, at hjernen allerede efter et par uger er begyndt at vokse nye synapser til de nye opgaver, den skal løse,« siger han.
Og så kan det betale sig at komme i gang, lyder det fra hjerneforskeren.
»Vores hjerne topper omkring 22-års alderen, og derefter går det kun ned ad bakke. Så jo længere vi kan forhale den proces ved at bruge vores hjerne ved at udfordre den og passe på den, des bedre,« siger han.
