»Jeg tror, at jeg passede godt ind i den måde, som Bjarne arbejder på. Vi er ret ens, og derfor fik vi et godt samarbejde. Vi har begge to en passion for cykelsporten, og specielt i starten af vores samarbejde lærte jeg mange ting af Bjarne, ligesom jeg bragte nogle nye ideer ind på holdet, som Bjarne havde gavn af. Det var en spændende og lærerig periode.
Bjarne og jeg har haft rigtig mange stunder sammen i sportsdirektørbilen. Der er specielt én sjov episode, som jeg stadig tænker på i dag. Det havde altid været sådan, at det var mig, der kørte bilen, og Bjarne sad ved siden af, men da vi så skulle køre Tour de France sammen for første gang, så sagde Bjarne pludselig: »Jeg kører bilen«.
Så måtte jeg sidde på passagersædet, og det kunne jeg slet ikke finde ud af, og jeg blev køresyg og alt muligt. Der gik lidt tid med det, og så blev jeg nødt til at sige »enten kører jeg bilen, eller også skal jeg køre en anden bil«.
Jeg havde dengang aldrig nogensinde før kørt et cykelløb, hvor det ikke var mig, der kørte bilen, så det var helt forkert for mig.
Der var mange, som så det som et skændsel, at jeg skiftede fra Riis til Team Leopard-Trek. Men man bliver nødt til at tage nogle chancer engang imellem. Jeg tror også, at det på daværende tidspunkt var tid til luftforandring for os begge to. Jeg tror, det var godt for begge parter.
Jeg synes, det var en hård periode. Og det var ikke så meget i forhold til Bjarne, for han var faktisk meget reel, og vi var reelle overfor hinanden. Men der herskede en nærmest ondskabsfuld stemning hjemme fra Danmark, hvor alle Saxo Bank-tilhængerne syntes, at jeg var hård. Det var ikke Bjarne, der var problemet.«