I anledning af ti-året for krakket af den amerikanske investeringsbank, Lehman Brothers, har aviser og TV i de forgangne uger været spækket med analyser og refleksioner over finanskrisen. Hvor finanskrisen i 2008 tog os med overraskelse, er der ingen tvivl om, at vi i dag er langt mere bevidst om eksistensen af finansielle kriser, hvilket selvfølgelig er yderst positivt.
Det, som bekymrer mig, er, at der stadig ikke er etableret et logisk konsistent og handlingsfremmende narrativ om bankernes rolle i økonomien og fremkomsten af finanskriser. Mange af analyserne af finanskrisens årsager og konsekvenser er så højtflyvende og ukonkrete, at de aldrig kommer til at føre til politisk handling. At bebrejde markedskræfterne eller bankernes grådighed og fremføre utopiske ideer som en global finansiel transaktionsskat, er i det store og hele politiske blindgyder, der mere leder til apati og magtesløshed end reel handling.