Her i tiåret for finanskrisen er det relevant at sammenligne med den eneste større globale krise i de sidste 100 år, nemlig 30ernes store depression – lærte vi noget?

Det hele begyndte med »sorte torsdag« 24. oktober 1929, hvor aktierne pludselig faldt dramatisk på Wall Street. Rockefeller prøvede på flere store investorers vegne at genskabe tillid i markedet ved at købe op i US Steel, men forgæves: aktienedturen fortsatte, og i løbet af kort tid droppede Dow Jones indekset med over 50 pct. Årsagen var naturligvis en boble, fordi aktierne var steget for kraftigt og for hurtigt.