Statsministeren slap med en sjælden næse

Alarmklokkerne burde have ringet på Statsministeriets gange.

På den baggrund besluttede Enhedslisten i går at tildele statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) en mindre næse for hendes håndtering af den såkaldte Christiania-sag efter fire timer og 35 minutters samråd i Folketinget.

Hverken under eller efter krydsforhøret mente Thorning selv, at der var grund til at kritisere hende eller Statsministeriet i sagen, men Enhedslisten havde en anden opfattelse. Støttepartiet mente, at Statsministeriet burde have sikret sig, at den daværende justitsminister Morten Bødskov (S) gav Folketinget korrekte oplysninger, når det i et udkast sendt til Statsministeriet blev indikeret, at der var grund til at »beklage« forløbet.

»Vi synes efter det her samråd, at der er bragt klart lys over den her sag, og den er til fulde oplyst. Vi har ingen grund til at tro, at statsministeren har været involveret i at konstruere en løgn, eller at dække over den løgn, som Morten Bødskov gav til Folketingets Retsudvalg,« siger Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper.

Allerede flere timer før samrådets afslutning var Enhedslisten ifølge Berlingskes oplysninger gået i gang med at skrive på den skriftlige kritik, som danner grundlag for den såkaldte næse. Enhedslisten ønskede også at kritisere Statsministeriets departementschef, Christian Kettel Thomsen, for ikke tidligt i forløbet at have sikret sig »en fyldestgørende og korrekt redegørelse«.

Bag lukkede døre i retsudvalget arbejdede de borgerlige partier for at vedtage en kraftigere kritik – og dermed en større næse til statsministeren, mens de ikke ønskede at kritisere departementschefen.

»Det virker som om, at statsministeren har skubbet departementschefen foran sig i den her sag. Derfor er det statsministeren som øverste chef, man må holde ansvarlig, og ikke embedsmændene med det system, vi har i Danmark,« siger Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen.

Dansk Folkeparti ærgrer sig

Folketingets partier skal i de kommende dage forhandle om formuleringerne i kritikken, men det står klart, at kritikken ikke bliver voldsommere end Enhedslisten ønsker den. Det ærgrer Dansk Folkeparti.

»Statsministeren burde have undersøgt tingene nærmere den 19. november. Vi mener, at i samme øjeblik, hun finder ud af, at justitsministeren har fortalt en løgn, så burde hun havde afskediget ham,« siger Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup.

Både Anders Fogh Rasmussen (V) og Poul Nyrup Rasmussen (S) fik næser i deres tid som statsministre. Den mest kendte er nok den betragtelige næse, som Nyrup fik for at nægte forfatteren Salman Rushdie adgang til Danmark.

Socialdemokraternes gruppeformand, Henrik Dam Kristensen, mener dog ikke, at Christiania-sagen er i nærheden af at skulle koste en næse og kritiserer Enhedslisten.

»Jeg synes, at Enhedslisten er dårligt selskab i øjeblikket. Det, der står tilbage, er, at Statsministeriet har taget hånd om sagen fra første færd, og der er simpelthen ikke noget at kritisere Statsministeriet for,« siger han.

Fredagens samråd var omgærdet af enorm interesse. Venstre stillede med hele otte mand og kredsede primært om to emner: Hvorfor udredte Thorning ikke forløbet, da hun blev gjort opmærksom på, at Morten Bødskov havde givet et »forkert billede« til Retsudvalget? En alvorlig alarmklokke, mener oppositionen. Og betyder statsministerens tilsynspligt ikke, at hun burde have grebet ind? Thorning mener selv, at hun netop tog affære, da der kom nye oplysninger frem 19. november.

»Det, der var det allervigtigste den dag, var ikke beklagelsen, men at det kom ud til offentligheden, at Retsudvalget ikke havde fået den rigtige begrundelse for aflysningen af besøget. Men det er alvorligt nok,« sagde hun under samrådet og fortsatte:

»Men selv når jeg nærlæser dokumenterne i dag, så mener jeg ikke, at vi kunne have vidst det, som vi vidste 9. december allerede 19. november,« sagde hun.

Vigtige datoer

Dagen igennem var det et kardinalpunkt for statsministeren at slå fast, at hun først den 9. december fik besked om Justitsministeriets løgn om, at politidirektør Johan Reimann var forhindret i at deltage i et forudgående møde med Retsudvalget.

Berlingske skrev dog allerede 5. december på forsiden, at retsudvalget bevidst var blevet ført bag lyset, og både BT og Information bragte de efterfølgende dage artikler, der via aktindsigter såede mere tvivl om sandheden bag Reimann-forklaringen.

Helle Thorning forklarede i går, at hun selvfølgelig havde fulgt med i sagen i aviserne, men:

»Det ændrer ikke ved, at det først er 9. december, at jeg får oplyst via Justitsministeriet, at det er noget, som er koordineret med politidirektøren,« sagde hun om Reimann-manøvren. Men den købte Venstres Søren Pind ikke:

»Jeg synes, at konstruktionen af det hele er for glat. Det passer for godt,« sagde han under samrådet i går.

Er tilsynspligten overholdt?

Oppositionen mener samtidig, at Thorning har forsømt den tilsynspligt, som en statsminister har med sine fagministre. Den uskrevne tilsynspligt blev bl.a. understreget efter Tamilsagen. Men det afviser Helle Thorning på det skarpeste, da hun ikke mener, at der er tale om et »retsstridigt« forløb.

»Vi skal tilbage til Alberti (tidl. justitsminister som begik underslæb, red.), for at nogen skulle have en tilsynspligt,« sagde Thorning.

Hun bakkes op af professor i forvaltningsret på Aarhus Universitet, Jørgen Albæk Jensen, der ikke mener, at Thorning har svigtet sin tilsynspligt og dermed ikke kan tildeles et juridisk ansvar for ikke at have grebet ind i sagen.

»Som sagen ligger belyst, er der ingen alarmklokker, der burde have fået statsministeren til at skride ind. Der er ikke noget, der berettiger til, at sagen skal få konsekvenser rent juridisk,« siger Jørgen Albæk Jensen.