SF er i total opløsning. På bare tre døgn har partiet sagt farvel til seks ministerposter, en partiformand og partiets to næstformænd. Afgående sundhedsminister og tidligere SFU-formand Astrid Krag meldte sig ind i Socialdemokraterne torsdag, og i aftes var det så SF-profilen og afgående miljøminister Ida Aukens tur til at forlade et parti i ruiner til fordel for Det Radikale Venstre.

Men udfordringerne stopper ikke her. Partiets regerings-exit har slået en kile i mellem de medlemmer, der ønskede at søge indflydelse som del af en regering og dem, der ønskede at stå uden for og føre politik med rene hænder. Det er den kile, der i en kommende formandskamp ifølge flere centrale SF-kilder kan risikere at udløse en reel splittelse i partiet. For mens alle er enige om, at en ny formands vigtigste opgave er at samle partiet, så er der stor uenighed om, hvordan – og af hvem – den opgave bedst løses.

»Det er en hel anden opgave at være partiformand i SF anno 2014 end for bare ti år siden. Man skal have været med til svære politiske forhandlinger og vide, hvad man går ind til. Det bør være et medlem med lang parlamentarisk erfaring,« siger SF-gruppeformand Pernille Vigsø Bagge, der personligt har peget på afgående transportminister Pia Olsen Dyhr som en mulig kandidat.

Pia Olsen Dyhr vil ikke svare på, om hun stiller op som formandskandidat men forklarer at en ny formand uanset hvad, bør have »politisk næse«.

»Vi har et parti, der har haft tre forfærdelige døgn. Jeg har aldrig oplevet noget lignende i mine 25 år i partiet. Det vigtigste for en ny formand er, at personen kan og har vist, at vedkommende kan levere politiske resultater i Danmark,« siger hun.

Tre mulige formandskandidater

Internt i SF arbejder man med tre mulige formandskandidater. Ud over Pia Olsen Dyhr nævnes også tidligere skatteminister Jonas Dahl som et varmt emne. Han forklarer til Berlingske, at han lige nu overvejer sine muligheder. Ingen forventer dog, at de to stiller op mod hinanden, fordi de langt hen ad vejen begge repræsenterer samme fløj i SF. Partiets skatteordfører og tidligere Søvndal-kritiker, Trine Pertou Mach, nævnes som et tredje emne. Om en ny formands rolle forklarer hun:

»Det vigtigste for en formand er, at man kan samarbejde, favne og være konstruktiv. Det handler om, at man kan samle partiet igen. Det er det vigtigste.«Hvad med erfaring?

»Det er naturligvis afgørende, at man har politisk tæft. Jeg synes ikke, at erfaring fra regeringskontorerne eller toppen af dansk politik er en forudsætning for at kunne blive formand for et politisk parti. Det er noget vås. Hvis det var tilfældet, så har man jo allerede indskrænket feltet af mulige kandidater til en meget lille kreds,« siger hun og afviser at kommentere, om hun stiller op eller ej.

På SFs partikontor på Christiansborg er man ikke bange for at tale om en »historisk krise«. Tidligere erhvervsminister og mangeårig tmedlem af SF Ole Sohn har anklaget fem navngivne medlemmer af folketingsgruppen – herunder Trine Pertou Mach – for at underløbe partiledelsen og tvinge SF ud af regeringen. Han vil ikke på forhånd pege på en formandsfavorit, men skal partiet sikres indflydelse i dansk politik igen, kræver det først og fremmest lederskab og erfaring.»At drive et politisk parti kræver professionalisme. Det kræver rutine – både fra arbejdet i toppen af dansk politik på Christiansborg og fra afgørende forhandlinger,« siger han.

Det er meldinger som disse, der ifølge kilder tæt på SFs top er en slet skjult henvisning til, at fløjen, der støttede regeringsprojektet, ikke ønsker emner som Trine Pertou Mach som formand.

På samme fløj som Trine Pertou Mach står Karsten Hønge. For ham er det vigtigt med en karismatisk formand.

»Jeg ved godt, at alle siger, vi skal have en formand, der skal samle partiet, og det er da også rigtigt. Men ligestillet med det skal vi have en formand, der kan skabe begejstring. En der kan kommunikere klart og tydeligt, hvorfor SF skal være det naturlige førstevalg for lønmodtagere og miljøaktivister og alt det imellem,« siger han. Peter Westermann, der i onsdags fratrådte posten som næstformand i SF, håber, at en ny formand kan begrave stridsøkserne i partiet.»Jeg tror, at læren fra sidste formandsvalg er, at det der med at samle kræver vilje fra begge sider. Nogle havde besluttet sig for ganske tidligt efter formandsvalget, at de er Socialdemokrater. Det er svært at gøre noget ved, men man kan gøre det, at man giver alle i partiet plads til at have indflydelse,« siger han.

De Radikale passer til Aukens værdier

Mens formandsvalget i 2012 mellem Annette Vilhelmsen og Astrid Krag langt hen ad vejen handlede om et opgør med SFs højredrejning under Villy Søvndal, bliver det helt centrale spørgsmål ved det kommende formandsvalg, om baglandet igen ønsker »nyt blod« i partiledelsen.

Tidlige i forløbet var en række af SFs unge profiler som Mette Touborg og Ida Auken ude at dementere, at de var kandidater. Ida Auken blev også ved sidste formandsvalg nævnt som en mulig kandidat, men med partiets regerings-exit tog hun i aftes beslutningen om at skifte parti til de Radikale.

På sin Facebook-profil skriver hun:

»(…)de ting, jeg har set i de her dramatiske dage, har rystet mig. Hvad der tog 10 år at bygge op, kunne rives ned på ganske få uger,« og videre:

»Jeg har gjort op, hvad der passer bedst til mine værdier, og derfor skifter jeg nu til de Radikale, som jeg har været værdipolitisk enig med i lang tid, som har internationalt udsyn og som ved, at økonomien og miljøet skal spille sammen, ikke mod hinanden,« skrev hun og afviste samtidig, at der lå ministerposter og ventede på hende.

Politisk ordfører Sofie Carsten Nielsen (R) mener, at den afgående miljøminister har en oplagt radikal profil.

»Hun er kompetent, og hun har en rigtig stærk grøn profil. Det er vi rigtig glade for i Det Radikale Venstre, og det vil være kærkomment at få en, der både ved en masse om grøn vækst, miljø og klima og er dygtig til at formidle det,« siger Sofie Carsten Nielsen.