23. februar 2014 14:07

Kære Jens Rohde

»I den seneste tid har fortalerne for EU været usædvanligt åbenhjertige. Næstformand for Kommissionen, Viviane Reding, har udtalt, at målet for den europæiske integrationsproces er Europas Forenede Stater. Det vidste mange jo godt, for det er hele ideen bag EU-processen. Men som regel får vi noget helt andet at vide. Og vores egen statsminister, Helle Thorning-Schmidt, har udtalt, at Danmark bør blive medlem af Euroen, også selv om nyeste beregninger viser, at det har sparet Danmark omkring 340 milliarder at stå udenfor.

Du har selv udtalt, at du ville sætte hegnspæle for EUs indflydelse i Danmark. Det nationale folkestyre var nemlig afgørende, lod du forstå – lige indtil du kom i Europa-Parlamentet, hvor du pludselig ændrede holdning. Du harcelerede f.eks. stærkt imod grænsekontrollen og har talt for en EU-føderation.

Jeg mener, at du har svigtet den danske befolkning og især det borgerlige Danmark, hvor der med god grund findes en udbredt EU-skepsis.

I min nye bog »Fortællingen om fredens Europa« argumenterer jeg for, at EU undergraver nationalstatens suverænitet. Og det er meget farligt, fordi EU dermed eksperimenterer med selve den europæiske orden, med det system af nationalstater, der har skabt stabilitet i efterkrigstiden.

Nationalstaten sikrer nemlig sammenhængskraft indadtil ved at bygge på et kulturelt fællesskab – fælles sprog, historie, traditioner, religion, normer og værdier – og udadtil løser nationalstaten blandt andet grænseproblemerne.«

24. februar 2014 20:37

Kære Kasper

»Du har helt ret i, at jeg er supereuropæer. Det sagde jeg også i valgkampen 2009 i forbindelse med det såkaldte »hegnspæleinterview« i Politiken i marts. Her slog jeg fast, at jeg ønskede fire hegnspæle: For socialpolitik, for folkeskole, for sundhed og for skatteopkrævning. Du kan ikke finde et eneste eksempel på, at Venstre eller jeg har stemt for lovforslag inden for disse fire hegnspæle. Men din diskurs er jo et meget godt eksempel på, at I er nogen, der ikke ønsker at se nuanceret på det europæiske samarbejde.

Hvis du fortolker et Forenede Stater som f.eks. USA, så ved du lige så vel som jeg, at det er en illusion. Men det er da fair, at nogle mennesker drømmer om det. Jeg tror bare ikke på det. Vi er 28 forskellige lande, vi taler 23 forskellige sprog og har vidt forskellig baggrund. Men netop fordi vi har så forskellige baggrunde og interesser er det vigtigt, at vi har et tæt og forpligtende og bindende samarbejde, så vi ikke bare kan eksportere vores problemer til hinanden ved at gøre, som det passer os hver især. Et sådan Europa har vi haft tidligere i historien, og det vil i min optik føre til et tysk/fransk Europa frem for et europæisk Tyskland og Frankrig.

Det er muligt, at et forpligtende samarbejde tager noget formel suverænitet fra et land. Men det tilfører os omvendt en hel del indflydelse, fordi vi har muligheden for at pulje vores interesser og stemmer. Det er især en styrke for et lille land som Danmark, der alene ikke vil have nogen form for økonomisk eller politisk suverænitet eller indflydelse. Verden hænger sammen.«

26. februar 2014 10:41

Kære Jens

»Jeg synes, at du tager for let på problemet med de åbne grænser. Fængslerne bugner af kriminelle udlændinge, masser af illegale indvandrere og udviste kriminelle krydser uden videre grænsen, der er hvert år tusindvis af indbrud begået af udlændinge og så videre. Faktisk havde grænsekontrollen en effekt, den korte overgang, den blev genindført.

Men tilbage til den overordnede diskussion om nationalstaten kontra EU. Du skriver, at du ikke tror på Europas Forenede Stater. Men det er sådan set ligegyldigt, om du gør det eller ej. Det er sådan udviklingen går, og »superstaten« med Jean Monnets ord har været et mål fra starten. Det betyder, at nationalstatens suverænitet på alle afgørende områder erstattes af et centralistisk, bureaukratisk og udemokratisk regime. Afgørende beslutninger om f.eks. udlændinge- og socialpolitik tages langt fra de borgere, der må undgælde for dem.

Jeg forstår simpelthen ikke, at du som liberal kan godtage det.

Er en levedygtig superstat så en illusion? Ja, det mener jeg også – og det er netop pointen! Det er særdeles farligt at forsøge at gennemtvinge den slags utopiske eksperimenter. Det vil lede til meget værre kaotiske tilstande end dem, vi allerede ser.

Frustrerede borgere vil rette deres vrede imod EU, og modsætningerne mellem nationerne vil skærpes. Det vil resultere i dyb mistillid og decideret fjendskab. Europa vil blive forvandlet til et multikulturelt kludetæppe underlagt et nyt imperium. Så er vi tilbage til den ustabilitet, der prægede første halvdel af det tyvende århundrede.

Synes du ikke, at det er et farligt eksperiment?

26. februar 2014 14:27

Kære Kasper »Jeg synes omvendt, at du slynger om dig med udokumenterede påstande.

Du nævner, at grænsekontrollen havde effekt den korte overgang, den blev genindført. Hvad bygger du det på? Grænsekontrollen blev jo aldrig oprettet som andet end det, man også gør i dag. Nemlig at politi og Skat laver razzia, kort før man kører over grænsen ud af landet eller kort efter, når man kører ind i landet. Fint, at det virker. Der er intet, som forhindrer Danmark i at lave den slags razziaer så ofte, vi vil. Der er heller ingen, som forhindrer Danmark i at opruste vores baglands- og grænsepatruljering.

Det, vi kan gøre i fællesskab, er til gengæld at få fat i bagmændene frem for blot den lille fisk, der alligevel bare bliver skiftet ud med en ny, når man burer ham inde.

Hvad superstaten angår, er jeg dybt uenig i din analyse. De senere år er der sivet markant reel magt fra fællesskabet ud i medlemsstaterne og de mere bilaterale aftaler. Det er derfor, at det netop nu er Tyskland og ikke fællesskabet med EU-Kommissionen i spidsen, der svinger taktstokken over den europæiske økonomi. Og vi nærmer os en situation, hvor det bliver en ny tysk/fransk akse, som også bestemmer udenrigspolitikken.

EU er på ingen måde i nærheden af at være en superstat. Og godt for det. Jeg er ikke tilhænger af en superstat. Jeg er i det hele taget ikke tilhænger af superstater, hverken nationale eller internationale. Den slags overlader jeg helt til socialdemokrater og konservative, for hvem staten er holdepunktet i livet. Jeg er liberal. Jeg elsker hverken EU eller nationalstaten. Jeg elsker livet. Men fordi jeg elsker livet, deltager jeg gerne i samarbejder på forskellige niveauer, der giver stærke fællesskaber såvel nationalt som internationalt.«

26 februar 2014 15:45

Kære Jens

»I de fem måneder i 2011, hvor Danmark under heftig kritik fra EU genindførte permanent grænsekontrol, blev der beslaglagt langt mere narkotika og konfiskeret langt flere penge end samme periode året før. Der blev desuden overdraget adskillige alvorlige sager til politiet om menneskesmugling, ulovligt ophold, overtrædelse af indrejseforbud og efterlyste personer. Det har tal fra Skatteministeriet og Justitsministeriet vist (se Den Korte Avis 12. august 2013).

Misforstå mig ikke. Det er glimrende, at du og andre arbejder tværnationalt for at bekæmpe kriminalitet. Ja, det er ikke kun godt, det er nødvendigt. Men man kan og bør beholde grænsekontrollen samtidig. Også fordi grænser er det symbolske udtryk for nationalstatens enhed.

Jeg er heller ikke imod et europæisk samarbejde, tværtimod, og jeg føler mig tæt forbundet med den fælleseuropæiske kultur – den klassiske arv: kristendom, retsstat og oplysning. Men denne kultur er ikke tyk nok til at binde folk sammen i en overnational jurisdiktion.

Kort sagt mener jeg, at vi bør tilbagerulle EU-projektet, der har udviklet sig fra et mellemstatsligt samarbejde til et overstatsligt, ideologisk projekt. Vi bør lave et mere fleksibelt Europa i flere hastigheder, hvor f.eks. skeptiske stater eller de nordeuropæiske stater med bl.a. Storbritannien i centrum kan samarbejde tæt, og hvor staterne kan have en række forbehold på områder som udlændinge-, social- og finanspolitik. Det er et Europa forstået primært som et frihandelsområde. Hvorfor ikke? Politik er det muliges kunst.«

26 februar 2014 17:45

Kære Kasper

»Den grænsekontrol, som på ingen måde var permanent (det ved jeg, for jeg kører over den grænse stort set hver eneste uge), bestod af kontrol to kilometer inde i landet på forskellige tidspunkter af døgnet. Den kontrol fører man stadig af og til. Det er vi i vores fulde og gode ret til.

Hvad var der så galt med grænsekontrollen dengang, den blev genindført? Hvorfor al den ballade? Fordi den blev vedtaget, uden at man havde forhandlet med sin nabo først. En grænse har to sider som bekendt. Og der står i den aftale, vi selv har tiltrådt med et bredt folketingsflertal, at grænseforanstaltninger skal aftales med naboen og efterfølgende godkendes af traktatens vogter. Herudover ville man bygge et nyt anlæg op, som ville skabe gener for trafikken. Det var sådan set det. Balladen kunne være undgået.

Du mener ikke, at vores fælles kultur i Europa er stærk nok til at binde os sammen. Ikke desto mindre har vi jo et skæbnefællesskab i Europa. At påstå andet er historieløst. Jeg medgiver, at forskellighederne er enorme. Men netop derfor skal vi bruge det, som samler os, til at overkomme hinandens forskelle. Alternativet er, at vi eksporterer problemerne til hinanden.

Hvis man gennemfører din vision om et rent mellemstatsligt samarbejde, forsvinder Det Indre Marked og hele grundlaget for fællesskabet. Det får ikke alene store konsekvenser internt i Europa. Det vil også få mærkbare konsekvenser i vores samhandel med andre dele af verden. Hvis du ønsker et frihandelsområde, er du nødt til at acceptere flertalsbeslutninger i samarbejdet. Netop flertalsbeslutningerne blev begyndelsen på et Indre Marked. Alt andet fører ikke til meget andet end en kaffeklub, og dem findes der nok af i politik.«

27. februar 2014 09:27

Kære Jens

»Faktum er, at EU-eliten modarbejdede grænsekontrollen på den sædvanlige arrogante måde: Folket er dumt, reaktionært og tilbagestående. Og vores nuværende regering lagde sig som sædvanlig fladt ned for dens ordrer. I dag undgælder befolkningen for EU-elitens idealer om fri bevægelighed og fri indvandring.

Jeg foreslog i mit sidste indlæg flere modeller for europæisk samarbejde, nogle mere forpligtende end andre. Jeg hører dig tale om nødvendighedens politik: Der gives kun én vej. Men det er forkert, for der findes altid alternativer.

Problemet med eurokrater er ofte to ting. Jeres argumenter drukner i detaljeophobning, så man ikke kan se helheden, og når I først er suget ind i systemet, forsvinder den kritiske sans. Lad mig derfor her til sidst gribe fat i det overordnede i min generelle kritik.

Overstatslig centralisme som EU medfører et forfald i ansvarlighed og kontrol, jævnfør de alvorlige fejl i de fleste af EUs budgetter, nepotismen og den enorme frås med EU-midler (dokumenteret af bl.a. Morten Messerschmidt på sin blog på jp.dk); i EU ligger magten i ikke-folkevalgte organer (Kommission og Domstol); folket har ikke valgt EU-magthaverne ind og kan ikke afsætte dem igen ved frie valg; magthaverne er ikke loyale over for folket; EU har ingen folkelig legitimitet, derfor undgår man helst folkeafstemninger; der er ingen fælles, kritisk offentlighed; EU-traktaterne er uforståelige og vildledende; endelig har EU ingen europæisk identitet, derfor ønsker man f.eks. Tyrkiet som medlem.

Synes du, at Tyrkiet skal være medlem af EU? Mener du, at overstatslige institutioner sikrer retsstaten bedre end nationalstaten?«

27. februar 2014 13:03

Kære Kasper

»Den EU-elite, du skriver om, er EU-Kommissionen, som har fået til opgave at vogte traktaten. Det er en opgave, vi selv har givet den. Hvis ikke der er en instans til at vogte traktaten, falder fællesskabet fra hinanden. Derudover var der den tyske, folkelige reaktion. Den var ikke elitær. Den var faktisk det modsatte.

Du forsøger hele tiden at skabe den præmis, at vi er tvunget ind i EU, og at alt, hvad der sker, er trukket ned over hovedet på os. Men det er jo ikke rigtigt.

For det første kan der ikke vedtages noget i EU uden om medlemslandene. Alt skal igennem Ministerrådet, og dermed også det danske folketing, før det er godkendt.

Der er heller ingen, som vil forhindre os i at melde os ud, hvis det er Danmarks ønske. Jeg tager gerne en folkeafstemning om, hvorvidt vi skal være med i EU eller ej. Men spørgsmålet er så bare, hvem du vil lave partnerskabet med? Jeg tror, vi kommer til at stå noget alene, så jeg synes ikke, at det er en god ide at melde os ud. Og jeg anser heller ikke ideen om de mange små klubber inden for fællesskabet som en god ide. Så ender det hele i en buffet, og det kan man ikke bygge noget fællesskab på.

Jeg er i øvrigt ikke eurokrat. Jeg er politiker, som siden jeg var 19 år har været varm tilhænger af EF og EU. Problemet med nationalromantikere som dig er, at I aldrig kommer op med nogle konkrete alternativer. Det hele er varm luft om »tilbagerulning« og »små klubber i klubben«. Sniksnak, som du lige så vel som jeg udmærket ved, aldrig bliver til noget.

Intet politisk fællesskab er perfekt. Naturligvis heller ikke EU. Men Europa er alt for vigtigt til, at vi overlader det til alle de andre.«