Den er blevet kaldt det største fremskridt for dansk infrastruktur siden Storebæltsbroen i 1997. Udmøntningen af regeringens, Dansk Folkepartis og Enhedslistens 28,5 mia. kroner store togfond faldt efter langstrakte forhandlinger endelig på plads tirsdag.

Aftalen, der blandt andet barberer rejsetiden med tog mellem Danmarks største byer ned til én time frem mod 2026, var ellers lige ved at falde på gulvet, da forhandlingerne mandag aften tog en uventet drejning.

Trafikordfører for Dansk Folkeparti Kim Christiansen stillede efter et »lokalt ønske« pludselig krav om, at forbindelsen fra Vejle til Billund Lufthavn og Legoland også kunne være i form af en statsligt finansieret letbane til 1,2 mia. kroner frem for en jernbane til 750 mio. kroner, som aftaleudkastet lagde op til.

Kravet medførte et kollaps i forhandlingerne, men konflikten blev løst ved, at aftaleparterne først tager endelig stilling til den ene eller anden løsning til april, efter at de lokale parter er blevet hørt i sagen.

Men om løsningen bliver en letbane eller en jernbane spiller ingen rolle, da begge ideer er hovedrystende dårlige, advarer flere trafikeksperter.

»Projektet er i al sin enkelhed at bruge en masse af skatteydernes penge på denne bane til Vejle og Billund, selv om man ved, at det ikke er pengene værd. Det gælder både, hvis man vælger, at det skal være en letbane eller en jernbane,« siger professor og transportøkonom ved DTU Transport Mogens Fosgerau.

Han henviser til en analyse fra Trafikstyrelsen fra juni sidste år, der konkluderer, at der skal »cirka tre gange så mange passagerer til, før en baneløsning kan vurderes samfundsøkonomisk rentabel«. Styrelsens udregninger viser, at en Billund-bane koster staten 1,5 mia. kroner på bundlinjen på grund af øget tog- og banedrift.

Trafikforsker og lektor ved Aalborg Universitet Harry Lahrmann kan heller ikke se fornuften i en baneforbindelse til Billund.

»I mine øjne er projektet spild af borgernes penge. Der er absolut ingen samfundsmæssig gevinst ved at kaste så mange hundrede millioner kroner efter et sådant projekt,« siger Harry Lahrmann, der heller ikke mener, at en Billund-bane vil mindske trængslen.

Trafikeksperternes kritik lægger sig i sporet af Produktivitetskommissionens rapport om infrastruktur fra sidste uge, der viste, at store danske infrastrukturprojekter har kostet Danmark 21 mia. kroner i løbet af de seneste ti år og opfordrede politikerne til større økonomisk omtanke, når de udvalgte sig nye projekter.

Det handler ikke kun om økonomi

Baneforbindelsen til Billund var ikke med i regeringens oprindelige udspil til Togfond DK, men kom i stand efter pres fra Dansk Folkeparti for til gengæld at frede finansieringen af Vejle Fjord-broen, der er afgørende for, at timemodellen holder. Trafikordfører Kim Christiansen synes ikke, at kritikken er fair, da økonomi kun er én ud af mange overvejelser, der ligger til grund for nye infrastrukturprojekter.

»Det handler også om, at vi som politikere ønsker at få flere bilister ind i togene, og det er der miljømæssigt og trængselsmæssigt god fornuft i. Et tydeligt eksempel på, hvordan vi kan flytte udviklingen ved at ændre i noget infrastruktur, er de meget omtalte tomme nordjyske motorveje, for hvis man ikke havde haft dem, havde man heller ikke haft det erhvervsliv, man har i dag,« siger han.

Dansk Folkeparti får opbakning fra transportministeren, der lægger vægt på, at aftalen kommer »hele landet til gode«:

»Vi har lyttet til krav fra DF og fra Enhedslisten. Og alle parter har været interesserede i, at der skal være mulighed for togdrift i alle dele af landet. Der er også andre hensyn end ren økonomi,« udtaler hun.

Ikke overraskende er Vejle og Billunds borgmestre samt den administrerende direktør for Billund Lufthavn glade for, at der nu kommer en ekstra forbindelse til Billund. Hvorvidt det skal være en jernbane eller en letbane afgøres først til april.