Det er en gammel sang: Den danske ungdom er en flok selvoptagede egotrippere med hovederne dybt begravet i deres mobiler uden blik for andre end dem selv og de venner, der liker deres billeder på Instagram eller vender tommelfingeren op, når de lægger kulørte beretninger fra deres liv op på Facebook.

Overskrifter som »De egoistiske unge«, »Generation mig-mig-mig slår til igen« og »Dovne gymnasieelever gider ikke at arbejde for den gode sag« væltede frem som forudsigelige ekkoer fra året før, da landets gymnasier i november afholdt deres årlige »Operation Dagsværk«.

Denne gang var det blot hver femte gymnasieelev, som støttede op omkring det landsdækkende hjælpeprojekt, og den lave tilslutning blev af mange medier fremstillet som endnu et bevis på ungdommens mangel på udsyn og vilje til at hjælpe andre end dem selv.

Men det er langt fra sandheden. De unge vil gerne rejse sig fra sofaen og hjælpe andre. De er bare mere kritiske og gider ikke at kaste deres frivillighed over hvad som helst, siger landsformand i Ungdommens Røde Kors, Amalie Sondorp Utzon.

»Vi har masser af frivillige unge, som hver eneste dag tager et kæmpe slæb og ulønnet hjælper os med at hjælpe andre,« siger den 23-årige landsformand, som har flere forklaringer på, hvorfor et koncept som for eksempel Operation Dagsværk har svært ved at tiltrække ungdommen:

»Vi har at gøre med en generation af unge, der rigtig gerne vil tage et ansvar. De vil bare ikke fortælles, hvad de skal gøre. De ønsker selv være med til at forme deres frivillige arbejde, så det er meningsfuldt for dem. Det er slut med at få ungdommen til at sidde med til bords ved langstrakte generalforsamlinger, og vores opgave går i dag først og fremmest ud på at give de unge redskaber og plads til at skabe og forandre på deres egen måde.«

Større bevidsthed end længe

Den udlægning er hun ikke ene om. Berlingske har talt med et flertal af landets store hjælpeorganisationer, og tilbagemeldingen er klar: Ingen af dem har problemer med at engagere ungdommen og få den til at arbejde frivilligt. Tværtimod.

»Vi arbejder med en ungdom, der på mange måder har en større social bevidsthed end generationer af unge før dem. Vi kan fastholde dem i aktiviteter i længere tid, og de lægger flere timer i deres frivillige arbejde end tidligere,« siger chefkonsulent Birthe Juel Christensen, som har arbejdet i Folkekirkens Nødhjælp siden 1996.

Hun fortæller om en ungdom, der succesfuldt skaber opmærksomhed på verdens problemer via for eksempel sociale medier og knokler med at drive cafeer, hvor overskuddet går til Folkekirkens Nødhjælps aktiviteter – både herhjemme og ude i verden.

»De ønsker ikke, at vi bare stabler en café på benene og så beder dem om at møde op og lægge et bestemt antal timers arbejde. De vil selv være med til at udforme stedet, drive det og give det en profil, som de kan stå inde for,« fortæller Birthe Juel Christensen.

Det samme oplever en anden af landets store humanitære organisationer, Amnesty, hvor interessen fra de unge er så stor, at kontoret døjer med at følge med.

»Vi får masser henvendelser fra unge, der ønsker at være med til at gøre en forskel. De tænker anderledes end generationen før dem. De gider ikke at få en færdig pakke med ordrer om at udføre et bestemt stykke arbejde. De vil selv have indflydelse på, hvad de skal lave, og ofte er de meget kreative,« forklarer Ole Hoff-Lund, pressechef i Amnesty.

Som eksempler på de unges frivillige arbejde nævner han støttende videohilsener til jævnaldrende i krigshærgede lande og Facebook-grupper, der samler penge ind til Amnestys arbejde.

Fremtidsforsker ikke overrasket

De positive udmeldinger fra landets store humanitære organisationer overrasker ikke fremtidsforsker Carsten Bech fra Institut for Fremtidsforskning (CIFS), som i årevis har beskæftiget sig med danskernes syn på frivillighed. De unges krav om, at arbejdet skal være meningsfuldt og gøre en konkret forskel, flugter fint med en generel tendens i samfundet.

»De unge er ikke spor anderledes end andre: De vil have fingrene nede i bolledejen og selv være med til at designe initiativerne. Ellers kan de ikke se en mening med arbejdet. Og ligesom de fleste andre moderne mennesker vil ungdommen helst lave et stykke arbejde, som gør en konkret forskel. De vil ses og høres,« siger Carsten Bech.

Fremtidsforskeren forklarer, at vi herhjemme i årtier har haft en foreningstradition, der i stor stil handler om at dyrke og fokusere på fællesskabet for fællesskabets egen skyld. Men de tider er så småt ved at rinde ud.

Den er Amalie Sondorp Utzon fra Ungdommens Røde Kors helt med på. Hun oplever, at fællesskabet ikke i sig selv er magnet nok til at tiltrække ungdommen. Og det er slet ikke underligt, mener den unge landsformand:

»Hvis ikke ens indsats giver mening eller resulterer i konkrete og synlige forbedringer, er det svært at forholde sig til at skulle bruge dyrebare timer på arbejdet. Det bliver simpelthen meningsløst.«