KØBENHAVN/BERLIN/ZAGREB: Den nye regering i Ukraine ser sin fremtid i EU, men ikke alle EU-lande ser Ukraine som et fremtidigt medlem.

Spørgsmålet om, hvorvidt EU skal stille Ukraine et fremtidigt medlemskab i udsigt, deler unionen. Den danske udenrigsminister, Martin Lidegaard (R), advarer om, at et løfte om medlemskab vil puste til den ulmende konflikt med Rusland.

»Hvis vi nu spiller ud med et løfte om EU-medlemskab, vil det kunne opfattes som et fjendtligt træk. Jeg tror, vi skal skaffe os en fælles forståelse med Rusland om, at det både er i EUs og Ruslands interesse, at Ukraine udvikler sig med et meget stærkt samarbejde med både Rusland og EU,« siger Martin Lidegaard til Berlingske.

På den anden side står en række øst- og centraleuropæiske lande, der på mandag mødes i Bruxelles i det såkaldte Salzburg Forum for at sende et signal om, at EU bør udvikle en fælles, langsigtet strategi over for det store østeuropæiske land. Kroatien vil presse på for, at planen indeholder, at Ukraine på et tidspunkt ude i fremtiden kan blive medlem af Den Europæiske Union, siger Kroatiens vicepremierminister, indenrigsminister Ranko Ostojic, i et interview med Berlingske.

»EU må tilbyde et EU-medlemskab. Perspektivet i et medlemskab er enormt vigtigt, og en dato er ikke afgørende. Men se på mit eget land og den region, mit land er en del af: Et EU-perspektiv er en stabiliserende faktor. Det er en enorm kraft, og jeg er ikke i tvivl om, at vi skylder det til Ukraine,« siger han.

Ranko Ostojic tør ikke sige, hvad konklusionerne vil være på drøftelserne mellem de såkaldte Salzburg-lande, en uformel kreds af ti østlige EU-lande med Østrig og Polen som anførere:

»Men det er klart, at vi presser på. Første prioritet er, at Ukraine får et klart og samlet budskab fra EU om, hvad EU faktisk mener, at deres fremtid skal være. Det er ikke klart nu, og det har det ikke været hidtil,« siger Ostojic.

Et fjendtligt træk

For en måned siden erklærede EUs udvidelseskommissær, Stefan Füle, at EU bør give Ukraine et medlemskabsperspektiv. Det blev modtaget positivt på EUs østflanke, og der er også opbakning fra EU-kommissær for økonomiske og finansielle forhold, Olli Rehn.

EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, hev i land, og en række vestlige EU-lande fandt forslaget utidigt. Det er ikke den konklusion, som EUs udenrigsministre nåede frem til på deres møde om Ukraine forleden, påpeger Martin Lidegaard.

»Jeg synes ikke, at det er dét signal, der skal sendes nu, og det er heller ikke det signal, som er blevet sendt fra EUs ministerråd,« siger Martin Lidegaard med henvisning til mødet mellem EUs udenrigsministre, hvor Ukraine »kun« fik løfte om en associerings- og frihandelsaftale med den tilføjelse, at dermed stopper udviklingen i EUs og Ukraines forhold ikke.

Den kroatiske vicepremierminister mener modsat Martin Lidegaard godt, at et signal om EU-medlemskab til Ukraine kan balanceres i forholdet til Rusland.

»Det er ikke en kamp mellem EU og Rusland. EU må vise, at vi ikke konkurrerer med Rusland, men vi må også sende et signal til Ukraine om, at landet kan få en fremtid i EU. Det betyder ikke, at Ukraine skal afbryde sin historiske relation til Rusland og de handelsmæssige bånd,« mener Ranko Ostojic.

Martin Lidegaard understreger, at han ikke er principielt imod medlemskab til Ukraine. Han vil ikke udelukke, at Ukraine engang kan få en adgangsbillet til EU:

»Men hvis Ukraine skal tilbydes et medlemskab, skal vi være sikre på, at det sker i samklang med alle dele af den ukrainske befolkning og med Rusland. For i modsætning til Rumænien, Bulgarien og Polen så er en meget stor del af befolkningen i Ukraine etniske russere og russisktalende, og vi ved, at Rusland har meget kontante sikkerhedspolitiske interesser i Ukraine. Hvis vi spiller ud med et løfte om EU-medlemskab nu, vil det kunne opfattes som et fjendtligt træk.«