Når nu din religion tillader sig at dømme mig, må jeg vel også godt sige min mening om den?

Næsten uanset hvilken religion, du tilhører, så er den sandsynligvis utilfreds med min levevis: Jeg spiser svinekød, jeg arbejder gerne om fredagen og søndagen, jeg er single på en måde, Biblen og Koranen ikke giver tomlen opad for, osv. Ganske mange religiøse, jeg møder, er da heller ikke sene til at bemærke, at min livsstil betyder en evighed i flammer, når jeg forlader Jorden. Eller blot at den sender nålen nedad på deres overlegne moralske kompas.

Som talsmand i Ateistisk Selskab er jeg ikke blot på kant med din overtro. Jeg er decideret imod den. Men hvor religioner frit må fordømme mig til at alskens ubehageligheder, er min taleret den anden vej begrænset. Religiøse fanatikere må gerne udråbe mig til et usselt menneske med retning mod helvedes flammer, det er jo deres grundlovssikrede ytringsfrihed. Men ytrer jeg mig om religionernes menneskefjendske og kvindehadende verdenssyn og hverdagspraksis, risikerer jeg fire måneder i spjældet på grund af blasfemiparagraffen, som forbyder spot eller forhånelse af trolærdomme og gudedyrkelse.

Læs også: Kendt katolik skoser Price-brødre for bespottelse

Heldigvis er vi blevet mere fornuftige, siden paragraffen blev skriblet ned. Jeg risikerer nok ikke noget juridisk. Der er ikke faldet en dom på baggrund af paragraffen længe. Men vi har den stadig. Fordi den sikrer ro og orden – og respekt for religionerne, siger fortalerne. Men religionerne skal vel ikke have mere respekt end alle andre idéer? Som må forhånes lige så lystigt, man ønsker.

Hvis en religion eller gud er stærk nok (og det påstår de jo alle at være), skal den nok klare den, selv om vi er nogle stykker, der griner og peger. I sidste ende er det jo såre simpelt: Hvis din almægtige gud ikke bryder sig om, hvad jeg har sagt, skal han nok selv klare ærterne. Når du tror, du skal gøre hans arbejde, viser du ham mistillid. Det er vel egentlig ret blasfemisk?

Læs også: Flere henrettes på klodens dødsgange

Danmark har mange gange pralet af at være et foregangsland. Et land, som andre kan se op til, når det gælder sociale forhold, uddannelse og menneskerettigheder for eksempel. Den fine titel ser jeg meget gerne, at vi beholder. Men så er vi nødt til at vise resten af verden, at vi stadig går forrest. Og det bør vi gøre, når det kommer til individets ret til at sige, hvad det vil. Ingen idé bør være hævet over kritik, satire eller hån.

Du har ret til at tro på en religion, der fordømmer min levevis. Og jeg vil alle dage forsvare den ret. Men så bør jeg også have ret til at sige min mening. Alt andet er unødvendig, uretfærdig og uforståelig diskrimination. Så afskaf nu den paragraf.