Det vil fortsat være strafbart at komme med forhånende eller nedlandende ytringer om en religion.

Torsdag kom Straffelovrådet efter mere end fire års arbejde med en 143 sider lang udtalelse om konsekvenserne ved at ophæve Straffelovens omdiskuterede paragraf 140, den såkaldte blasfemiparagraf.

En paragraf, som flere partier i Folketinget har talt for at sløjfe med henvisning til ytringsfriheden, men som efter Straffelovrådets vurdering ikke er »til hinder for skarp kritik af religion og religiøse dogmer«. Derfor har regeringen ikke tænkt sig at fremsætte forslag om at ophæve paragraffen, oplyser justitsminister Mette Frederiksen (S).

Blandt kritikerne af blasfemiparagraffen er direktøren for den juridiske tænketank Justitia, Jacob Mchangama. Han mener, at regeringen med bevarelsen af den knap 150 år gamle paragraf sender et signal om, at der ikke er fuld ytringsfrihed for religiøs kritik.

»Det er meget skuffende, at vi så kort tid efter angrebet mod Charlie Hebdo og terrorangrebet herhjemme, hvor ekstremister har brugt vold mod folk, der har krænket religiøse følelser, ikke sender et klart signal om, at man i et demokratisk samfund ikke yder religion særlig beskyttelse,« siger han.

Udover at påpege, at bestemmelsen reelt ikke har betydning for retten til at kritisere religion, vurderer Straffelovrådet, at en afskaffelse vil betyde, at man ikke vil kunne stoppe offentlige afbrændinger af for eksempel Koranen eller Bibelen.

Mette Frederiksen støtter rådets konklusioner og mener, at beskyttelsen af religioner styrker Danmark.

»Jeg har svært ved at se, hvordan vi får et stærkere samfund, eller hvordan det vil kunne berige den offentlige debat, hvis man gjorde det lovligt at brænde hellige bøger af,« siger hun i en skriftlig kommentar.

Det er Jacob Mchangama uenig i.

»Hvorfor skal det være strafbart at brænde en Koran eller Bibel, og ikke en anden bog? Der er sikkert mange bøger, som folk også går meget op i. Det signalerer, at vi er bange for religiøse ekstremister, og der skal være en særlig beskyttelse af deres bøger, for ellers kan de finde på at begå vold,« siger han.

På Christiansborg undrer Dansk Folkeparti sig over regeringens beslutning om at bevare en »forældet« lov.

»Grundloven sikrer os frihedsrettigheder, hvor den her paragraf fratager os nogle af de rettigheder. Det virkede måske godt i 1860erne, men det hører ikke hjemme i dag,« siger retsordfører Peter Skaarup (DF).

Også Liberal Alliance, Enhedslisten og integrationsminister Manu Sareen (R) har talt for at sløjfe paragraffen. Venstre overvejer stadig sit standpunkt, mens de Radikale trods tidligere interne splittelser nu bakker helhjertet op om regeringens udmelding.

»Der er ikke noget, der siger, at du og jeg og andre danskere ikke skulle kunne kritisere religion på baggrund af den paragraf, og derfor har vi ikke noget behov for at ændre den. Det ville være en symbolsk ting,« siger retsordfører Jeppe Mikkelsen (R).

Det var den daværende VK-regering, der i 2011 bad Straffelovrådet om at undersøge konsekvenserne af at afskaffe paragraffen. Straffelovrådets udtalelse skal nu sendes i høring og derefter til Folketingets Retsudvalg.