Iran offentliggør søkort: Her skal skibene sejle for at undgå miner
Den iranske revolutionsgardes flåde anviser ind- og udgående sejlruter til skibstrafikken i Hormuzstrædet. Der sejler dog fortsat stort set ingen skibe igennem.

Den iranske revolutionsgardes flåde anviser ind- og udgående sejlruter til skibstrafikken i Hormuzstrædet. Der sejler dog fortsat stort set ingen skibe igennem.

Iran har torsdag formiddag udsendt et søkort, som anviser den vej, som olie- og fragtskibe bør tage, hvis de vil undgå de søminer, som er lagt ud i det strategisk vigtige Hormuzstræde.
Det er den iranske revolutionsgardes flåde, der »som følge af krigssituationen i Den Persiske Golf og Hormuzstrædet fra 27. februar 2026 til 8. april 2026 og med den sandsynlige tilstedeværelse af forskellige typer af skibsminer i Hormuzstrædets hovedfærdselszone« anviser alternative sejlruter.