Åndelig oprustning bør handle om modet til at tænke nyt – ikke frygten for at miste gammelt
En åndelig oprustning, der blot skal bekræfte gamle værdier, bliver i virkeligheden en åndelig nedrustning.

En åndelig oprustning, der blot skal bekræfte gamle værdier, bliver i virkeligheden en åndelig nedrustning.

Verden forandres voldsomt i disse år – både globalt og i det nære. Teknologiske gennembrud, klimakrise, global konkurrence og stigende individualisering presser både vores fællesskab og vores identitet.
Institutioner som folkekirken, folkeskolen og fagbevægelsen mister fodfæste. Uligheden vokser, og flere føler sig overset. Følelsen af opløsning stikker dybt. I denne uro søger mange tilbage mod det kendte – og nu taler politikere om behovet for en »åndelig oprustning«.