Det fremgik i en tidligere version af denne artikel, at Malte Larsen havde slettet flere opslag om sin støtte til borgerforslaget, men der var reelt kun tale om ét enkelt opslag på X. Derudover fremgik det, at Malte Larsen henviste til denne artikel som eksempel på, at journalister ville fordreje sagen, men det var ikke tilfældet, har han efterfølgende påpeget.
Tirsdag delte Dansk Folkepartis nyvalgte folketingsmedlem Malte Larsen, at han havde underskrevet en erklæring, der lægger op til hjemsendelser og en række andre tiltag, der skal føre til masseudvandring af ikkeeuropæiske indvandrere – såkaldt remigration.