
Benjamin Webers drøm brast med corona: »Vi lå i iskoldt vand, og de redningsveste, der blev kastet ud til os, var alt for små«
»Kanton27 er bare en af mange virksomheder, der ikke overlever. Gælden er for stor nu, og der er ikke nogen udsigt til, at vi vil kunne omsætte nok og dermed tjene penge nok. Vi har ikke en chance,« skriver Benjamin Weber. Asger Ladefoged
Benjamin Weber åbnede sin restaurant, Kanton27, kort før nedlukningen. I dag føler sig svigtet af politikerne, for hjælpepakkerne var utilstrækkelige og uretfærdige, så restauranten overlevede ikke. »Jeg har aldrig følt mig marginaliseret før, men det gør jeg virkelig nu. Jeg har svært ved at komme mig over den grundlæggende uretfærdighed, vores virksomhed – og mange som vores – er blevet udsat for. Det er en følelse af afmagt, der er svær at kaste af sig,« skriver Benjamin Weber i sit essay i serien »Danmark åbner. Men til hvad?«
»Vi, de druknede« er titlen på en af de bøger, jeg i foråret fik uventet tid til at læse, da pandemien trak stikket på hele verden, vores samfund og min virksomhed. En bog om en lille by af ukuelige, arbejdsomme og ufatteligt stædige mennesker, der kæmper mod en uovervindelig fjende; udviklingen.
Følelsen af at drukne langsomt er nok det, der bedst beskriver, hvad vi har oplevet det sidste år. Men det skete ikke som følge af en organisk udvikling. Vi har derimod lidt skibbrud på grund af en global pandemi og Folketingets håndtering af den største krise siden Anden Verdenskrig.
Del:


