Vismændene vurderer, at den kommende regering har 30 milliarder mindre at rutte med, end Finansministeriet regner med. Forskellen svarer til næsten hele budgettet for uddannelse og forskning. Det kan få afgørende betydning for partiernes valgløfter.
Rettelse: Berlingske retter denne artikel
I en tidligere version af denne artikel fremgik et citat fra formandskabet i Det Økonomiske Råds seneste rapport om dansk økonomi. Dette var citeret forkert.
I citatet skrev Berlingske:
»Den faktiske usikkerhed på størrelsen af råderummet kan ikke opgøres og må nødvendigvis være større end forskellen.«
Det korrekte citat er følgende:
»Den faktiske usikkerhed på størrelsen af råderummet kan ikke opgøres og må nødvendigvis være større end forskellen på det opgjorte råderum i de to opgørelser, da der i begge fremskrivninger er usikkerhed i begge retninger, når råderummet beregnes.«
I artiklen fremgik det desuden, at 30 milliarder kroner svarer til mere end halvdelen af de samlede forsvarsudgifter. Dette er ikke korrekt. Ifølge Forsvarsministeriet var Forsvarets samlede budget sidste år 68,5 milliarder kroner. Derudover var der udgifter til militær støtte til Ukraine.
Berlingske beklager.
Den kommende regering får 30 milliarder kroner mindre at bruge på politiske valgløfter end ventet.
Det viser vismændenes nye rapport, der vurderer det finanspolitiske råderum frem mod 2035 markant lavere end Finansministeriet.
Råderummet er et af de mest centrale begreber i den økonomiske politik. Det fortæller, hvor mange ekstra milliarder, den nye regering kan bruge i de kommende år – enten til skattelettelser eller til øget offentligt forbrug. En del skal også gå til øgede forsvarsinvesteringer.
Mens Finansministeriet regner med et råderum på 120 milliarder kroner frem til 2035, vurderer vismændene, at der kun er 90 milliarder kroner til rådighed til nye tiltag.
Den massive forskel på 30 milliarder kroner svarer til næsten hele det årlige budget for uddannelse og forskning.
Uenigheden kan derfor få afgørende betydning for partiernes valgløfter om velfærd, grøn omstilling og skattelettelser.
»Den faktiske usikkerhed på størrelsen af råderummet kan ikke opgøres og må nødvendigvis være større end forskellen på det opgjorte råderum i de to opgørelser, da der i begge fremskrivninger er usikkerhed i begge retninger, når råderummet beregnes,« skriver vismændene i rapporten.
De understreger dermed, at den nye regering bør være ekstra forsigtig med sine økonomiske løfter.
Ved hver vismandsrapport laves der en beregning af råderummet. Denne gang har vismændene lavet beregninger af råderummet frem til både 2030 og 2035.
Pengene er dog langtfra sikre, da de bygger på forudsætninger om fremtidens økonomi, som skal gå i opfyldelse. Derfor er forskellen mellem beregningerne central.
Og uanset hvilken tidshorisont man ser på, er der ganske stor forskel på, hvor mange milliarder regeringen og vismændene mener, at der er.
I 2030 mener Finansministeriet, at råderummet er på 71 milliarder kroner, mens vismændene siger, at det kun er på 61 milliarder kroner.
Den forskel bliver langt større, hvis man ser på tallene frem mod 2035. Her siger Finansministeriet 120 milliarder kroner, mens vismændene kun siger 90 milliarder kroner.
Uenigheden handler først og fremmest om forskellige skøn for, hvor meget der vil komme ind i skat på danskernes aktieindkomst, men der er også forskellige syn på, hvordan det kommer til at gå med beskæftigelsen samt indtægter fra moms og afgifter.
Vismændene understreger, at økonomiske fremskrivninger er »særligt vanskelige at forudsige på områder, hvor økonomiens strukturer ændrer sig hastigt«.
Det kan for eksempel være, når nye teknologier ændrer arbejdsmarkedet, eller når geopolitiske forhold påvirker energipriser.
For regeringen og Folketinget har råderummet den praktiske egenskab, at det kan bruges til nye initiativer, uden der skal findes en masse penge i ny finansiering.
En del af de penge er dog allerede afsat. Det gælder blandt andet flere midler til forsvaret samt øgede udgifter, fordi vi i de kommende år bliver flere ældre.
I forbindelse med vismændenes rapport fra sidste efterår lavede vismændene en lignende beregning. Dengang var der også stor forskel på, hvor stort et råderum henholdsvis regeringen og vismændene kom frem til.
Og budskabet fra vismændene var meget klart.
»Vores vurdering af råderummet er noget lavere end Finansministeriets, hvilket illustrerer betydelig usikkerhed i beregningerne. Usikkerheden taler for at udvise forsigtighed i udmøntningen af råderummet,« sagde overvismanden, professor i økonomi på Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard.
Han fremhævede, at i de senere år har vismændenes råderum været højere end Finansministeriets, men nu er situationen omvendt.
Tidligere vismand Torben Tranæs, der nu er forskningsdirektør ved VIVE, kaldte i efteråret forskellen mellem regeringens og vismændenes skøn for råderummet for »virkelig stor«.
»Når to så stærke faglige miljøer kommer til så forskellige skøn, skal man tage den uenighed alvorligt,« siger han.
Han påpegede, at det giver en risiko for, at regeringen ender med at bruge for mange penge.
Den nye regering vil derfor skulle navigere i en situation, hvor to centrale økonomiske myndigheder har markant forskellige vurderinger af det finansielle råderum frem mod 2035.
