Vismændene tegner et muligt risikoscenarie for dansk økonomi i ny rapport. Almindelige danskere vil mærke det på benzinpriser og varmeregninger. Økonomer er dog delte om, hvor alvorligt det kan blive.
Rettelse: Berlingske retter denne artikel
I en tidligere version af denne artikel fremgik et citat fra formandskabet i Det Økonomiske Råds seneste rapport om dansk økonomi. Dette var citeret forkert.
I citatet skrev Berlingske:
»Dansk økonomi voksede i 2025 og er med høj beskæftigelse, velkonsoliderede husholdninger, optimistiske virksomheder, stabil og lav inflation samt overskud på den offentlige saldo godt rustet til at modstå internationale forhold.«
Det korrekte citat er følgende:
»Dansk økonomi voksede i 2025 og er med høj beskæftigelse, velkonsoliderede husholdninger, optimistiske virksomheder, stabil og lav inflation samt overskud på den offentlige saldo godt rustet til at modstå den internationale modvind.«
Berlingske beklager.
Olieprisen kommer op på 125 dollar pr. tønde og holder sig der. Inflation stiger til næsten fem procent, og der vil være 14.000 færre job til danskerne.
Sådan lyder det værste scenarie fra de økonomiske vismænd.
Nøglen til Danmarks økonomiske skæbne ligger på den måde i et 33 kilometer bredt stræde mellem Iran og Oman. Gennem Hormuzstrædet passerer omkring en femtedel af verdens olie – og lige nu er det lukket.
På den baggrund tegner de økonomiske vismænd et muligt dystert billede i deres nye rapport. Bag de tørre tal og prognoser gemmer sig et risikoscenarie, der kan få vidtrækkende konsekvenser for millioner af danskere.
Rapporten er netop sendt på gaden og udgivet med overvismand og professor i økonomi på Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard, i spidsen for vismændene.
Som udgangspunkt mener vismændene, at det ser fint ud. Den danske økonomi går lidt ned i gear i forhold til de to foregående år med en vækst i 2026 på to procent og 1,25 procent til næste år. Men der vil stadig være fremgang i beskæftigelsen begge år, selvom den ikke vil være særlig stor til næste år.
Men vismændene skriver, at usikkerheden omkring, hvad der sker i Mellemøsten, er så stor, at de også har lavet et risikoscenarie for dansk økonomi. Det er ikke normalt, at vismændene gør det, men det skete eksempelvis også under coronapandemien.
»Det kan have betydelige konsekvenser for energiprisudviklingen, hvis krigen i Mellemøsten trækkes i langdrag,« advarer vismændene i deres rapport.
I april kostede en tønde olie 117 dollar. I vismændenes hovedscenarie vil den pris falde igen og komme ned på 85 dollar resten af året og dykke yderligere til 76 dollar pr. tønde til næste år.
Det vil give en mere rolig udvikling for dansk økonomi, hvor de to flotte år i 2024 og 2025 vil blive afløst af noget mindre prangende med en lidt mindre vækst og knap så mange nye job til danskerne.
Det vil ikke give de store problemer. De opstår først i vismændenes mareridt, hvor prisen stiger til 125 dollar i 2027 – og bliver der.
Det vil koste 1,5 procentpoint på den økonomiske vækst samlet set for i år og næste år. Det tal kan måske være svært at forholde sig til. Men det vil betyde, at beskæftigelsen til næste år vil falde med 14.000 personer.
For almindelige danskere betyder det desuden dyrere benzin, højere varmeregninger og stigende priser på alt fra mad til tøj. Inflationen vil stige til næsten fem procent i 2027 – mere end dobbelt så meget som forventet i hovedscenariet.
Vismændene skriver, at de internationale forudsætninger for risikoscenariet er en giftig cocktail af højere energipriser, lavere vækst i udlandet og højere renter.
»Det udgør samlet set et hårdt udefrakommende stød til dansk økonomi og vil have mærkbare konsekvenser for udviklingen i produktionen, beskæftigelsen og forbrugerpriserne over de kommende år,« hedder det ildevarslende i rapporten.
Det bliver samtidig understreget, at det kan komme til at gå endnu værre.
Heldigvis påpeger vismændene, at udgangspunktet for dansk økonomi er rigtig godt. Det ser pænt ud på næsten alle fronter.
»Dansk økonomi voksede i 2025 og er med høj beskæftigelse, velkonsoliderede husholdninger, optimistiske virksomheder, stabil og lav inflation samt overskud på den offentlige saldo godt rustet til at modstå den internationale modvind,« hedder det i rapporten fra vismændene.
Den styrke for dansk økonomi blev også bekræftet her i starten af i år, som beskrevet af Berlingske i sidste uge.
Tal fra Danmarks Statistik viste, at dansk økonomi kom flyvende fra start i år. Den økonomiske vækst kom helt op på 1,9 procent i første kvartal sammenlignet med kvartalet før.
Det er først og fremmest drevet af medicinalindustrien med Novo Nordisk i front – på trods af mange negative overskrifter og sparerunder hos giganten i Bagsværd.
Dermed har vi meget at stå imod med, hvis olieprisen holder sig høj og for alvor kommer til at drille den danske og globale økonomi i år og næste år.
Spørgsmålet er, hvor galt det kommer til at gå.
I forbindelse med de nye tal for BNP fra Danmarks Statistik var flere økonomer ude og påpege, at krige og stigende energipriser giver anledning til panderynker og nervøse trækninger for resten af året.
Cheføkonom i Nordea Helge J. Pedersen er ikke så bekymret, men han forstår godt, at vismændene i deres prognose har følt sig nødsaget til at lave et risikoscenarie, fordi usikkerheden er så stor.
Den Europæiske Centralbank, ECB, og Den Internationale Valutafond, IMF, har gjort det samme, påpeger Helge J. Pedersen.
»Jeg er enig i, at hvis olieprisen holder sig permanent på det nuværende niveau, så vil det ramme den globale økonomi. Det vil trække priserne op, og det vil også få naturgaspriserne til at stige,« siger cheføkonomen, men påpeger, at spørgsmålet så er, hvor voldsomt det bliver.
»Der mener jeg, at vi ikke skal være så bekymrede. Vi er ikke længere så afhængige af energi,« siger Helge J. Pedersen.
Han har tre argumenter for, hvorfor han ser mindre nervøst på udviklingen:
Danmark er mindre energiafhængig end før. Under oliekrisen i 1970erne udgjorde olien 90 procent af energiforbruget. I dag er det kun 35 procent, og olien bliver mest brugt til transport.
Dansk økonomi er ikke domineret af energitunge erhverv som bilindustri.
I det kommende år skal vi øge forsvarsudgifterne ganske betydeligt. Det vil give et højere offentligt forbrug, og det vil støtte økonomien, hvis eksporten falder.
»Det er klart, at hvis vi får en oliepris på 125 dollar pr. tønde, så vil det dæmpe vores aktivitet, men det vil ikke være så alvorligt. Verden har levet med en oliepris på 100 dollar flere gange,« siger Helge J. Pedersen og fortsætter:
»Vi skal helt op omkring 150 dollar tønden for at få en global recession.«
