Siden DR i sommeren 2020 sendte en håndfuld af Danmarks førende nutidskunstnere på koloni – kunstnerkoloni – i Skagen, har formatet været en sikker kunstformidlingssucces for DR. Med nye kunstnere og nye destinationer hvert eneste år siden da.

Både kunstnørder og almindeligt interesserede har kunnet kigge med, når kunstnerne tog på tur sammen, og programmerne har skilt sig ud fra DRs vanlige kunstserveringer ved ikke at være overfortalte, overformidlede og nedladende over for deres publikum. Det er ellers ofte tilfældet, når der skal fortælles om kunst i DR.