Jeg er dødtræt af at høre om din diagnose, din seksualitet eller din hårde barndom. Lad os anerkende hverdagshelten
Min helt har ikke tusind følgere på sociale medier eller iscenesat sin sårbarhed som sit varemærke. Nej, det er digteren Jeppe Aakjærs berømte figur »Jens Vejmand«. Han skal ikke redde verden, han vil blot redde hverdagen: sørge for, at børnene har vintertøj, og at budgetkontoen går i plus efter månedens udgifter.



