Jeg forstår ikke, hvad jeg laver til den forfattersamtale. Jeg har ikke noget behov for at møde mine helte. Det er ikke bare det, at de sikkert skuffer, at de er trætte og hurtigt ser væk, at de slet ikke har nogen interesse i mig – det har de jo nok ikke, for de kender mig ikke. 

Alligevel gør det et eller andet ved mig, da jeg ser forfatteren Karl Ove Knausgaard træde genert ind i rummet og sætte sig i en rød lænestol ikke så langt fra mig.