Godmorgen! En amerikansk hangarskibsgruppe er på vej mod Iran. Men først dagens andre vigtige overskrifter.

Få overblikket hver morgen

Hver morgen samler vi dagens tophistorier – og giver perspektiv på den vigtigste i nyhedsbrevet »Dagens overblik«.

Tophistorier 

  1. Lars Findsen har hævdet i retten, at han har brugt Berlingske-journalist Simon Andersen »operativt« til at bremse en bog.

  2. Simon Andersen kender Lars Findsen særdeles godt og dukker pludselig op i hemmeligholdt forklaring: »Jeg har haft én opgave«.

  3. Pedro Sánchez elsker at spille Europas venstresnoede Rasmus Modsat, og nu har han fundet en ny skueplads: Udlændingepolitikken. 

  4.  Forfatter til bog om Kongehuset og Grønland er sikker på, at kong Frederik »tripper« efter at rejse til Grønland.

  5. Onsdag eftermiddag forsøgte Lars Rebien og Mike Doustdar at genoplive Novo-ånden – her er, hvad de sagde.

Dagens vigtige: Trump advarer Iran

»USS Abraham Lincoln« er ifølge Donald Trump på vej mod Iran. Det kan transportere op til 90 fly og helikoptere, og ledsages af en række følgeflådeskibe. 
»USS Abraham Lincoln« er ifølge Donald Trump på vej mod Iran. Det kan transportere op til 90 fly og helikoptere, og ledsages af en række følgeflådeskibe.  Foto: Zachary Pearson/AFP/Ritzau Scanpix

Lyt til Berlingske

Statsministeren serverer den »tyndest smurte leverpostejmad« med sin fødevarecheck, historisk handelsaftale kan mindske dansk afhængighed af USA, og ny forskning viser, at livserfaring slår ungdommelig energi. Det er overskrifterne i dagens Lyt til Berlingske. Vært: Pierre Collignon Oplæser og producer: Frederik Riis-Jacobsen

Der findes ikke mange større sabler end den, som Donald Trump raslede med over for Iran onsdag. 

»En massiv armada (stor krigsflåde, red.) er på vej mod Iran. Den bevæger sig hurtigt, med stor kraft, entusiasme og beslutsomhed,« skrev præsidenten på sit sociale medie, Truth Social.

Han tilføjede, at flåden, ligesom før angrebet på Venezuela, er »klar, parat og i stand til at udføre sin mission, hurtigt og med vold«. 

Hvis Iran skal undgå et angreb fra armadaen, med hangarskibet »USS Abraham Lincoln« i spidsen, skal landet gå med til en aftale om, at det ikke må have atomvåben, lød det i opslaget.

Ud over det nævnte præsidenten ikke nogen specifikke krav. 

Men The New York Times har talt med europæiske og amerikanske myndighedskilder, der udtaler, at der er tre krav fra USA til Iran: 

  • At Iran permanent ophører med at berige uran. 

  • At der bliver indført grænser for antallet af ballistiske missiler, som Iran har, og grænser for disses rækkevidde. 

  • At Iran stopper med at støtte grupper som Hamas, Hizbollah og houthierne. 

Avisen bemærker, at der er én stor udeladelse fra disse angivelige krav til Iran. 

Der er nemlig ikke noget om de iranske demonstranter, som Donald Trump ellers tidligere har lovet at komme til undsætning med ordene »hjælpen er på vej«. 

Ifølge de officielle tal fra Iran er 3.117 demonstranter blevet dræbt, mens menneskerettighedsorganisationer siger, at tallet kan være næsten dobbelt så højt. 

Fik du læst?

God dag!