“Wir schaffen das", sagde kansler Merkel selvsikkert, da syriske flygtninge vandrede op ad den tyske Autobahn i 2015. Men gør Tyskland nu også det? For selvom Europa mere end nogensinde har brug for et stærkt Tyskland, giver tysk storhed ikke sig selv. AfD vinder frem, og det bliver mere og mere udfordrende at finde et stabilt politisk flertal. Økonomien i Europas motor har svært ved at komme op i gear, bilindustrien overhales, og hvad gør man, når man har satset på billig energi fra Rusland? I den første Salon efter sommerferien inviterer Birgitte Borup journalist Troels Heeger, der gennem et årti rapporterede fra Tyskland, og Berlingskes økonomiske redaktør Ulrik Bie til at dissekere de kriser, kansler Merz står midt i. Kom glad til et glas vin og lidt snacks på Berlingskes tagtop. Bis dann! Dørene åbner klokken 16.30.Er du, eller en anden i dit selskab, kørestolsbruger? Send os en mail på jmri@berlingskemedia.dk. Så sørger vi for, at I kommer på plads i Salonen.
Mød topbossen, der truede med at skride fra Danmark
Han er en af Danmarks mest markante erhvervsledere, og han har flere gange vist modet til at sige magten midt imod. Henrik Andersen, den magtfulde topchef for vindmøllegiganten Vestas, fik blandt andet landets politiske kommentatorer til at tabe kæben, da han i valgkampen truede med at skride fra Danmark, hvis der blev indført en formueskat. Han er ikke bange for at sige sin mening, mens han driver en af Danmarks største og mest markante grønne gigantvirksomheder. Nu kan du møde Henrik Andersen i samtale med Berlingskes erhvervskommentator Thomas Bernt Henriksen. Her får vi hans overraskende bud på, hvordan vi løser Danmarks enorme problemer med at skaffe rigelig og billig energi midt i den internationale og europæiske olie- og energikrise. Hør også Henrik Andersens egen fortælling om, hvordan det var at være midtpunkt i en hed, national debat. Vi glæder os til at se jer til et glas vin og snacks i Pilestræde.Dørene åbner en halv time før start. Er du, eller en anden i dit selskab, kørestolsbruger? Send os en mail på jmri@berlingskemedia.dk. Så sørger vi for, at I kommer på plads i Salonen.
Regeringens første 100 dage med Hans Engell
100 dage - cirka - har SSFMR-regeringen været i gang. Med et regeringsgrundlag på hele 76 sider, der lover både topskattelettelser, et nationalt sprøjteforbud og gratis tur i tandlægestolen, blev den nye regering fra start kaldt ufinansieret og en hovedløs gavebod. Birgitte Borup har inviteret politisk kommentator Hans Engell ind i Berlingskes Salon for at undersøge nærmere, hvad de første 100 dage fortæller om tiden, der venter regeringen. Hvad har de fået igennem? Hvilke kriser havde de ikke lige set komme? Og især, hvordan kommer det til at gå ministerholdet fremover? Vi glæder os til at se jer til et glas vin og snacks i Pilestræde. Dørene åbner en halv time før start. Er du, eller en anden i dit selskab, kørestolsbruger? Send os en mail på jmri@berlingskemedia.dk. Så sørger vi for, at I kommer på plads i Salonen.