Westergaard: Han truede med at dræbe mig
JP-tegner måtte flygte ind i beskyttelsesrum.
JP-tegner måtte flygte ind i beskyttelsesrum.
- Han truede med at dræbe mig. Jeg løb ud på badeværelset, hvor
vores beskyttelsesrum er. Jeg var bekymret for min barnebarn. Jeg var
bange, siger Kurt Westergaard til bt.dk.
Han sidder på politistationen, da B.T. fanger ham over telefonen.
Dybt rystet over det drama, der kort inden havde udspillet sig i hans
hjem, hvor en mand ifølge ham selv var trængt ind i hjemmet med en
hammer.
Manden råbte trusler efter Kurt Westergaard, der dog ikke kan huske, hvad der blev råbt.
Westergaards 5-årige barnebarn var i huset, da den 27-årige mand
trængte ind. Manden blev angiveligt sidenhen skudt i arm og lår og kørt
på hospitalet.