Det er igen blevet godt at være Thomas Vinterberg.

Efter sidste års succes på Cannes-festivalen med »Jagten«, der blev belønnet med en Bedste Skuespiller-pris til Mads Mikkelsen, er instruktøren tilbage i Cannes, men nu i den observerende rolle. Her skal han nemlig i de kommende ti dage være formand for juryen i den såkaldte A Certain Regard-konkurrence, der fungerer som festivalens 2. division efter hovedkonkurrencen. Det passer ham fint, for det er her, de ubeskrevne blade i filmverdenen præsenterer film, der går nye veje.

»Jeg får ikke set så mange film i det daglige, så jeg benytter lejligheden til at få et overblik over, hvad der sker på filmfronten lige nu,« siger Thomas Vinterberg, efter at han sammen med Berlingske har moret sig over Carlton-hotellets brogede masse af fashionable gæster. Ved nabobordet kaffenipper to identisk stylede afrikanere i dyre jakkesæt, hvide læderstøvler og rastahåret sat op til narrestreger.

Det må være narkohandlere, mener Berlingskes udsendte, og Vinterberg replicerer:

»Ah, mon dog, sådan er det kun folk fra meget hvide lande, der taler!«

Filmland rummer globalt set mange brogede typer, og i Vinterbergs eget hvide hjemland er det ikke anderledes. Det giver anledning til at snakke om den bog om Zentropa, Anne Mette Lundtoftes »Zentropia«, der er netop er udkommet, og som blandt andet rummer beskrivelser af Zentropa-direktøren Peter Aalbæk Jensens hårde behandling af sine ansatte.

»Der findes jo forskellige måder at være venner på. Der er den danske hyggemåde, og så er der en hårdere facon, hvor der er plads til at lange ud efter hinanden. Det er sidstnævnte måde, der hersker på Zentropa. Jeg ser det som en måde at krænge middelmådigheden, bekvemmeligheden, og den omklamrende hygge af sig, for at præstere noget mere: Det er kærkomment – jeg går ind for det,« siger Thomas Vinterberg.

Han har dog ikke selv brug for »cirkuset« i Filmbyen i Avedøre, og foretrækker at arbejde hjemme eller på manuskriptforfatter Tobias Lindholms kontor. Og han anerkender, at den hårde tone i Filmbyen til tider har været for hård, særligt over for de såkaldte »småtter«, der har været vandbærere for filmselskabet gennem årene. I »Zentropia« har særligt et systematisk mobberi af en 21-årig praktikant været meget omtalt og kritiseret. Thomas Vinterberg har ikke læst kapitlet, men siger om beskrivelsen:

»Selvfølgelig er der grænser for, hvor meget folk skal mobbes. Men det er også meget dansk at reagere på det på den måde. Det minder om den aggressive kyskhed, der væltede ind over Jørgen Leth. Selvfølgelig er mobberi usympatisk, men det er nok en del af dynamikken i Zentropa,« siger Thomas Vinterberg.

Polemikken om Peter Aalbæks metoder skal i hvert fald ikke forhindre Vinterberg i at lade Zentropa producere hans næste film, der ifølge ham selv kan blive et af tre forskellige projekter.

»Jeg elsker de der tumlinge Lars og Peter (Lars von Trier og Peter Aalbæk, red.). Zentropa og Filmbyen har været ekstremt vigtige for dansk film, og derfor er jeg pisseligelad med, at der er nogen der har lidt ondt i røven over deres metoder«.