Abraham Tekle fra Eritrea har ventet siden 8. august sidste år.
Dengang ankom han til Sandholmlejren og søgte om asyl i Danmark og blev dermed en af de 2.286 eritreere, der søgte om asyl i Danmark i 2014.
»Jeg har set det værste af livet. Nu vil jeg leve fredeligt,« siger Abraham Tekle.
Men indtil nu har det mest bare været ventetid i Danmark.
»Vi blev lovet, at vores sager var behandlet inden for tre måneder, da vi ankom. Jeg har været til samtale i Udlændingestyrelsen, men siden januar har jeg ventet og ventet og intet hørt. Mit håb er at fortsætte min uddannelse og lære dansk. Det er meget frustrerende og stressende at vente så lang tid på en afklaring,« siger Abraham Tekle.
Han bor i dag i Asylcenter Sigerslev på Stevns, hvor han venter på svar fra Udlændingestyrelsen om, hvorvidt han kan få ophold eller ej i Danmark. Når en eventuel opholdstilladelse er givet, vil Abraham Tekle blive sendt ud til en kommune, få anvist en bolig og kan for alvor komme i gang med blandt andet undervisning i dansk.
I 2014 blev det afdækket, hvordan Udlændingestyrelsen med en række kontroversielle skridt forsøgte at dæmpe flygtningestrømmen fra Eritrea, som eksploderede sidste sommer. Der blev afdækket så mange problemer ved en omstridt rapport om Eritrea, at de danske udlændingemyndigheder måtte tilbagetrække de asylretlige konklusioner om at kunne sende asylansøgere fra Eritrea hjem. Sagen skabte voldsom debat om, hvorvidt Justitsministeriet havde lagt pres på styrelsen for at dæmpe flygtningestrømmen fra det lille diktatur på Afrikas Horn.
Berlingske søgte i efteråret 2014 aktindsigt i Eritrea-sagen i Justitsministeriet. Ministeriet har – her mere end et halvt år efter – endnu ikke givet fuld aktindsigt i sagen. Men en mail til de norske myndigheder, som Berlingske har fået aktindsigt i i maj, viser, at ministeriet helt fra begyndelsen var fokuseret på at bremse tilstrømningen fra Eritrea.
»Vi er klar over, at Norge tidligere har oplevet en stor tilstrømning af eritreiske asylansøgere, men at I på en eller anden måde har været i stand til at reducere denne strøm markant. Vi er meget ivrige efter at lære af jeres erfaringer,« skrev chefen for ministeriets asylkontor i en mail til en kollega i Norge den 12. august 2014 – dagen før daværende justitsminister Karen Hækkerup (S) annoncerede, at hun ville »sætte ind« over for flygtningestrømmen fra Eritrea. Det skulle blandt andet ske ved at sende en delegation til Eritrea og undersøge forholdene i landet og ved et midlertidigt asylstop. Der er senere blevet sået tvivl om, hvorvidt asylstoppet overhovedet var lovligt.
I dag kan Berlingske tilføje endnu et kapitel til historien om den ekstraordinære sagsbehandling for eritreere.
En stor gruppe asylansøgere fra Eritrea har ventet 200-300 dage på svar fra Udlændingestyrelsen. Langt længere end Udlændingestyrelsen normalt bruger på at behandle ansøgninger om asyl. Det vækker kritik fra organisationen Refugees Welcome, der direkte kæder den langsommelige sagsbehandling sammen med det tumultariske forløb om Eritrea-rapporten:
»Når man ser, hvor bevidst en intention der har været fra starten til at reducere flygtningestrømmen fra Eritrea, så virker det påfaldende, at sagsbehandlingen er så langsommelig. Måske har de tænkt, at der kunne opstå en mulighed for at give afslag, så sagerne ikke skulle færdigbehandles for hurtigt,« siger Michala Clante Bendixen fra organisationen Refugees Welcome.
Berlingske har mødt 20 asylansøgere fra Eritrea på Asylcenter Sigerslev. Centret er oprettet i den gamle Mandehoved Kaserne, der har set bedre dage. Kaserneområdet var del af NIKE-luftværnsbatteriet, da det blev indviet i 1961. Under Den Kolde Krig skulle missilerne beskytte Danmark mod truslen fra øst. I marts 1985 blev selve kasernen nedlagt. I dag bor der 183 asylansøgere i Sigerslev. De 103 er fra Eritrea.
Udlændingestyrelsen har sat et mål op om, at opholdstiden for asylansøgerne skal være på maksimalt 80 dage, fra de ankommer i Sandholmlejren, til der træffes afgørelse om ophold eller afslag på ophold. I 2014 var den gennemsnitlige ventetid på 77 dage fra ankomst til afgørelse. Længden af opholdstiden påvirkes ofte af aflysninger af asylsamtaler og udskydelser, f.eks. hvis tolke, medarbejdere eller asylansøgere bliver syge. De seneste år har styrelsen nedbragt den rene sagsbehandlingstid markant til i gennemsnit at være på 59 dage. Sagsbehandlingstiden er nedbragt fra 150 dage i 2010. Udlændingestyrelsen kan ikke oplyse specifikke tal for gruppen af asylansøgere fra Eritrea.
31-årige Tedros Haile ankom 4. august sidste år og har nu ventet 300 dage på svar fra Udlændingestyrelsen.
»Vi har brug for fred og afklaring. Vi kommer fra forfærdelige ting. Folk har ventet alt for længe. Vi får intet svar. Vi har ventet tålmodigt i lang tid og intet er sket,« siger Tedros Haile, der hjælper med at tolke for flere af de andre asylansøgere, der kun taler tigrinya, sproget i Eritrea.
»Vi var de første til at ankomme, og vi er de sidste til at komme videre,« siger Tedros Haile om ventetiden.
Mahmud Otban har ventet siden 1. august sidste år. 303 dage:
»Det føles forfærdeligt.«
Okubamichael ankom 8. august 2014 og har således ventet 296 dage. Han har været til to samtaler i Udlændingestyrelsen. Den sidste samtale i marts. Han har stadig intet hørt:
»Interviewet gik fint. De spurgte, hvorfor jeg kom til Danmark. Jeg vil leve fredeligt i Danmark og fortsætte min uddannelse. Livet i Eritrea var forfærdeligt. Jeg vil leve uden stress. Andre omkring mig får ophold, og det er meget frustrerende.«
Udlændingestyrelsen oplyser til Berlingske, at der i 2014 blev indgivet 2.286 ansøgninger fra personer fra Eritrea. Udlændingestyrelsen har indtil videre truffet afgørelse i 1.665 af disse. Heraf har langt hovedparten fået ophold. Blot 27 har fået afslag.
I Sigerslev skaber det dog frustration, at sagerne bliver ved med at trække ud.
»Det er klart, at beboerne bliver utrygge. De kan ikke forstå, hvorfor lige netop deres sag ikke bliver hurtigt afgjort,« siger centerchef Helle Jørgensen fra Sigerslev Asylcenter.
Forløbet omkring de lange ventetider undrer Michala Clante Bendixen fra organisationen Refugees Welcome, der har sendt en række sager ind til Udlændingestyrelsen og spurgt til, hvorfor det har taget så lang tid.
»Det er meget mærkeligt. I de her sager skal der ikke bruges meget tid på at klarlægge asylmotivet. Det er blot nogle få faktuelle oplysninger, som man skal have ud af folk. Nationalitet, identitet, alder og hvordan de er udrejst fra landet,« siger Michala Clante Bendixen.
Hun tilføjer:
»Behandlingen af mange af eritreernes sager adskiller sig fra den fremgangsmåde, som vi normalt oplever. De først ankomne er som regel også de først afgjorte. Derfor er dette forløb ret besynderligt. Hvorfor er den generelle sagsbehandling for eritreere så langsom. Hvorfor bliver så mange interview aflyst? Det er svært at forstå,« konstaterer hun.
Michala Clante Bendixen mener, at den langsommelige sagsbehandlingstid kan være en måde at sende signaler til eventuelt kommende asylansøgere fra Eritrea:
»Eritreerne snakker meget sammen. Rygter om, at sagsbehandlingen er langsommelig og usikker i Danmark, spreder sig lynhurtigt blandt asylansøgere i hele Europa. Da sagerne blev sat på pause i Danmark, stoppede tilstrømningen også fra den ene dag til den anden.«
På Christiansborg vækker de ventende eritreere opsigt:
»Umiddelbart virker det som en meget lang sagsbehandlingstid. Folk fra Syrien får ophold på en måned. Det vil naturligvis ikke være et lovligt formål, hvis man har forhalet sagerne for at ryste folk af,« siger Karina Lorentzen (SF), formand for Folketingets Retsudvalg.
Hun peger på, at særligt gruppen af asylansøgere fra Eritrea reagerer meget hurtigt på signaler:
»Der er ikke nogen tvivl om, at signaler betyder meget for denne her gruppe flygtninge. Jeg gætter på, at det også er derfor, at man havde det her sagsforløb med Eritrea-rapporten, som gerne måtte sende et signal om, at ting ikke skulle være så nemme i Danmark, hvis du kommer fra Eritrea.«
Folketingets Ombudsmand overvejer fortsat, om sagsforløbet omkring Eritrea-rapporten skal undersøges.
Det mener Karina Lorentzen skal ske: »Man sidder med en fornemmelse af, at det her var et veltilrettelagt forløb, som skulle reducere flygtningestrømmen fra Eritrea.«
I Udlændingestyrelsen afviser man, at man trækker eritreernes sager i langdrag.
»Vi har ingen anden interesse end at fremme sagerne mest muligt, og det gælder i særlig grad nationaliteter, der står til at få asyl som f.eks. eritreerne,« siger vicedirektør Lykke Sørensen.
»Netop derfor har vi lavet særlige foranstaltninger for at fremme netop deres sager bedst muligt. Sagerne behandles generelt i den rækkefølge, hvor ansøgningerne er indgivet. I nogle sager er der behov for yderligere undersøgelser, før der kan træffes afgørelse. Det gælder både i forhold til ansøgninger fra personer fra Eritrea og for andre ansøgere,« siger hun.
Helt nye tal fra Udlændingestyrelsen viser, at antallet af asylansøgere fra Eritrea igen så småt stiger i lighed med sidste år, hvor antallet af asylansøgere fra Eritrea eksploderede i sommeren. 76 af 545 asylansøgere i april var fra det lille afrikanske land.
Få overblik over Eritrea-sagen (klik på pilene eller træk i billedet):