Folkeskolelærerne har efterhånden ikke lang tid tilbage, før de skal møde en helt ny skoledag. Arbejdet med at forberede den nye folkeskolereform har nu været i gang i over et år, og efter sommerferien bliver den virkelighed.

Fra lærernes side har kritikken af folkeskolereformen fyldt betydeligt mere end de rosende ord, men Danmarks Lærerforening udsender nu en kampagne med glade lærere, der skal vende stemningen forud for det kommende skoleår: Lærerne skal fokusere på de gode punkter i reformen og have et løft, så de ikke kører sur i jobbet.

Et af de punkter i reformen, som lærerne fortsat er usikre på, hvordan de skal gribe an, er den såkaldte understøttende undervisning, hvor lærere, pædagoger og andre aktører har mulighed for at arbejde sammen om anderledes holddeling, erhvervsbesøg eller andre input.

På Maglegårdsskolen i Hellerup, har nogle af underviserne forsøgt sig med understøttende undervisning, allerede før reformen blev forfattet. Eleverne i overbygningen har flere gange været på virksomhedsbesøg, og netop nu er de i gang med et projekt om genbrug som resultat af, at de har været på besøg på en ny genbrugsstation i Gentofte Kommune.

»De seneste tre-fire år, har vi forsøgt at gøre eleverne i udskolingen mere opmærksomme på erhvervslivet, så de ikke blindt fortsætter i gymnasiet uden at kende alle muligheder,« fortæller Larry Aspelund, biologi- og engelsklærer på Maglegårdsskolen.

»Vi har haft fredags-sessioner, hvor vi har inviteret folk ind, der har kunnet fortælle om deres arbejde. Vi havde eksempelvis en landmåler-far, der fortalte om satellitter. Vi har også været på virksomhedsbesøg, heriblandt et besøg hos Zentropa for at se, hvordan de arbejder og laver film. Reformen lugter lidt af de her ting,« fortsætter han.

Et godt fagligt udbytte

Larry Aspelund fremhæver, at de forskellige projekter har været med til at give eleverne ekstra input ud over den almindelige klasseundervisning. Han oplever, at eleverne er mere motiverede, og at de samtidig får et godt fagligt udbytte ud af projekterne.

»Vi kan godt lide, at reformen lægger op til, at man kan gøre nogle flere ting uden for skolen. På det område har vi måske været lidt på forkant – vi har i hvert fald tænkt i de retninger tidligere. Eleverne giver udtryk for, at de synes, det er spændende, når man gør noget andet end bare at fortælle om nutids-r og kommaer. Men man skal selvfølgelig også gøre det fængende. Hvis der kommer en far og fortæller om satellitter, skal læreren jo blande det ind i et undervisningsforløb, så det ikke bare bliver en fortælling uden kontekst,« siger Larry Aspelund.

En ny undersøgelse lavet af Epinion for Danmarks Lærerforening viser, at 72 procent af forældrene synes, det er vigtigt eller meget vigtigt, at børnene møder arbejdsmarkedet, herunder virksomheder og kulturinstitutioner, gennem skolen. Men det er kun 42 procent af forældrene, som inden for det seneste år har oplevet, at deres barn har haft berøring med arbejdsmarkedet gennem skolen.

Virksomhedsbesøgene er en del af den understøttende undervisning og skal være med til at forberede eleverne på arbejdsmarkedet efter skolen. Mette With Hagensen, formand for forældreorganisationen Skole og Forældre, understreger, at det er vigtigt, at eleverne får øjnene op for arbejdsmarkedet i folkeskolen.

»Vi skal huske på, at skolen skal lede børn ind i livet. De går i skole for at blive livsduelige borgere, og på et tidspunkt skal de ud på et arbejdsmarked. Der er så mange valg for vores børn i dag. Derfor er det vigtigt, at de får en indsigt i, hvad man kan derude, og at de også finder ud af, at de ting, de lærer i skolen, faktisk er noget, man skal bruge, når man er færdig med at gå i skole,« siger Mette With Hagensen.