Var en serievoldtægtsforbryder på spil i København?

En 25-årig mand af afrikansk herkomst er tiltalt for at have frihedsberøvet og voldtaget tre unge kvinder og desuden tiltalt for forsøg på frihedsberøvelse og voldtægt af to andre unge kvinder.

Af Henrik Kiær (grafik) og Mette Dahlgaard (tekst)

Det var gerningsmandens fremgangsmåde – det såkaldte modus – der først og fremmest fik Københavns Politi til at kæde sagerne sammen.

Kendetegnende for alle sager var, at den formodede gerningsmand udså sig unge kvinder, der var på vej hjem fra fest eller på vej ud i nattelivet. Efter mødet med deres gerningsmand kunne kvinderne fortælle den samme historie: De var blevet tvunget ind i en mørk bil, hvor de var blevet voldtaget eller forsøgt voldtaget af en for dem ukendt afrikansk mand.

I løbet af de syv måneder, hvor voldtægterne fandt sted, blev politiet også klar over, at manden måtte have et lokalt kendskab til Ydre Østerbro. Meget tydede på, at netop dette område var mandens foretrukne »jagtmark«.

Herunder kan du se, hvor den formodede gerningsmand slog til: