Det var meningen, at kravet om at sende offentlige byggeopgaver i udbud skulle resultere i skarp konkurrence og dermed lavere priser; til gavn for skatteyderne. Men lige nu kan resultatet paradoksalt nok være det modsatte – i hvert fald på de store byggeopgaver.

Det mener Carsten Jarlov, direktør i Bygningsstyrelsen, der bl.a. har ansvaret for driften af statens ejendomme. Miseren, som han ser det, er, at der mangler konkurrence på de store opgaver. Så hjælper det ét fedt at sende dem i udbud.

Godt ved mindre entrepriser

»Udbudsmekanismen fungerer rigtigt godt ved mindre entrepriser. Men i den tungere ende, hvor byggesagerne har en værdi på op over 200 mio. kr. eller er meget komplekse, kan vi se, at det bliver sværere og sværere at få prækvalificeret tilstrækkeligt mange. Yderligere er der bagefter ofte nogle af de prækvalificerede, der falder fra, så feltet af reelt bydende bliver mindre end det tiltænkte. Man ender derfor meget nemt i en utilstrækkelig og utilfredsstillende konkurrencesituation,« siger Carsten Jarlov.

Han understreger, at han ikke anklager de store entreprenører, der har muskler til at løfte de store opgaver, for ulovlige prisaftaler eller lignende. Han konstaterer bare, at de tilsyneladende ikke har den store trang til at kæmpe om de offentlige byggeopgaver.

»Jeg tror også det har den konsekvens, at mange projekter bliver delt op i flere fagentrepriser, end det egentlig er fornuftigt, simpelt hen fordi man forsøger at lede efter konkurrencen,« siger Carsten Jarlov og nævner det kommende byggeri af multiarenaen i Ørestad som et eksempel.

De store entreprenører, som NCC, MT Højgaard og Hoffmann, havde allerede under 00ernes byggeboom problemer med indtjeningen. Siden er omsætningen faldet, men driftsmarginalerne er faktisk steget. Dét er opnået ved at være mere kræsne med de opgaver, man påtager sig – entreprenørerne foretrækker at kunne være med tidligt i processen, så opgaven og arbejdet kan blive tilrettelagt på en måde, hvor de udnytter deres respektive kompetencer maksimalt.

Den melodi kan private bygherrer spille med på. Men de offentlige er i langt højere grad bundet af udbudsreglerne.

Udbudspligt hæmmer offentlige bygherrer

I Bygherreforeningen er direktør Henrik L. Bang enig i, at i hvert fald fortolkningen af de nuværende udbudsregler i praksis giver mindre konkurrence. Han kender godt til de problemer, som den statslige og kommunale del af medlemskredsen står med.

»De private kan i højere grad gå i dialog med markedet og forhandle med interesserede entreprenører ud fra ideer om et projekt. I den forbindelse er det også et stærkt incitament for entreprenørerne, at hvis man gør det godt, så har man også en god chance for at komme i betragtning til den næste opgave. På grund af udbudspligten kan de offentlige bygherrer ikke på samme måde love et fremtidigt samarbejde,« siger Henrik Bang.

Danmark er en strammernation

Ifølge Henrik Bang ligger en stor del af problemet i den måde, hvorpå myndighederne herhjemme har fortolket EUs udbudsdirektiver. Han betegner Danmark som en strammernation i den henseende.

Men netop på det punkt er der hjælp på vej. Dels er formandskabet i EU på vej med et nyt udbudsdirektiv. Dels arbejder Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på en vejledning, der skal gøre det mere klart for de offentlige myndigheder i hvilket omfang de kan have dialog med entreprenører og andre leverandører, uden at få en af de frygtede udbudssager på halsen.

»Der er faktisk allerede vide muligheder for dialog og forhandling. Men vores oplevelse er, at de ikke bliver brugt i det omfang, de kan bruges, fordi man følger et forsigtighedsprincip,« siger kontorchef Line Nørbæk.

Også Bygningsstyrelsen prøver at bedre situationen.

»I lyset af vores observationer taler vi med både byggeriets organisationer og entreprenører om, hvad vi kan gøre for at undgå den situation, hvor for mange hopper af efter prækvalificeringen,« fortæller Carsten Jarlov.

I den offentlige debat taler man ofte om udenlandske byggefirmaer som et problem, fordi de koster danske arbejdspladser. Men i hvert fald i henseende til konkurrencesituationen havde det været bekvemt, om der var nogle flere af dem.

Imidlertid er det ikke ligetil at komme ind i Danmark og tage ansvaret for en overordnet entreprise, vurderer direktør Henrik Bang fra Bygherreforeningen.

Lille, sært marked

»Det danske marked er relativt småt, og set med udlandets øjne har vi nok også mange særheder. Vi har et andet bygningsreglement, og vi har andre aftaleformer, som tankemæssigt ligger et stykke fra det, de udenlandske entreprenører kender. F.eks. har jeg hørt en historie om, at da en tysk entreprenør så kontraktmaterialet til et af de større infrastrukturprojekter, troede de ikke på, at det var det hele. Det virkede alt for spinkelt og ufuldstændigt, hvor de var vant til en mere detaljeret beskrivelse af pligter og rettigheder,« siger Henrik Bang.

»Hvis du går ind på det danske marked skal du ikke bare selv kunne levere – du skal også have underleverandører, der kan levere på specialerne. Og hvordan agerer du i forhold til underleverandører, du ikke kender? Så de udenlandske entreprenører skal i hvert fald tro på, at de har en fremtid i Danmark, ud over det enkelte projekt, før de går ind,« tilføjer Henrik Bang.