De ledige, erhvervslivet og fagbevægelsen fik i går det første dybere indblik i, hvad der venter dem, når regeringen i løbet af foråret blænder op for et af dens største prestigeprojekter i form af en gennemgående renovering af beskæftigelsesindsatsen.

Den tidligere skatteminister Carsten Koch (S) har i snart et år arbejdet med en række eksperter på forslag og ideer, der skal forbedre kommunernes og a-kassernes håndtering af de ledige.

Koch har i vanlig stil været i tæt dialog med regeringen om reformen, og centrale kilder peger på, at hans arbejde flugter godt med regeringens ønsker.

Et foreløbigt udkast blev i går lækket til en række medier, herunder Berlingske.

Der er i første omgang tale om en hård kritik af det system, som primært blev bygget op under den tidligere beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V).

»Danmark anvender – set i international sammenhæng – relativt mange ressourcer på beskæftigelsesindsatsen,« skriver ekspertgruppen og konkluderer, at »ressourcerne kan anvendes bedre end i dag«.

Overordnet set foreslår Koch-udvalget et opgør med den kontrol, de detaljerede møder, tidsfrister og standardkurser, som de ledige gennemgår i dag. Blandt andet bør ingen længere tvinges i aktivering, lyder et forslag fra udvalget, som kalder det »spild af penge og de lediges tid«.

I stedet skal arbejdsløse i langt højere grad være ansvarlig for at tilrettelægge deres egen vej tilbage på arbejdsmarkedet, mens jobcentrene og a-kasserne skal yde mere råd og støtte end i dag.

Beskæftigelsesindsatsen bør også være mere »kundeorienteret« over for erhvervslivet og hjælpe med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft.

Professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Flemming Ibsen mener, at Koch-udvalgets anbefalinger bryder fundamentalt med de sidste mange års beskæftigelsesindsats.

»Det her er det endelige opgør med VK-regeringens politik, som var et forsøg på at styre helt ude i yderste led af socialrådgivere og jobcentermedarbejdere. Indsatsen var helt standardiseret, og man blev kørt igennem de samme kurser,« siger han.

Fagboss: »Fuldstændig vanvittigt«

Med reformen stikker regeringstoppen også hånden ind i en hvepseredde. Blandt andet er centrale ministre lune på ideen om at følge udvalgets anbefaling af at skrotte retten til seks ugers selvvalgt uddannelse, som alle ledige over en bred kam tilbydes. I deres øjne er det med til at gøre vejen tilbage til arbejdsmarkedet for blandt andet akademikerne længere.

Men ideen førte i går til hård kritik fra regeringens parlamentariske grundlag, Enhedslisten, og fra Dansk Metal, som er en af S-toppens stærkest allierede i fagbevægelsen.

»Man afskaffer fuldstændig muligheden for den jobrettede uddannelse, og det er fuldstændig vanvittigt og ødelæggende for at sige det mildt. Vores medlemmer har haft god gavn af at få opkvalificeret deres grundkvalifikationer med eksempelvis nye certifikat-svejsekurser. Virksomhederne efterspørger det, og vi kan dokumenterer, at det har en beskæftigelseseffekt, men nu vil man fratage de ledige den mulighed. Det er fuldstændig uacceptabelt,« siger Torben Poulsen, der er arbejdsmarkedsansvarlig i Dansk Metal.

Han bakkes op af HK-næstformand Mette Kindberg:

»Det vi vil være forkert, og jeg vil være dybt utilfreds, hvis man fjernede de seks ugers selvvalgt uddannelse. Når vi har spurgt vores ledige, så er det noget, der bringer dem tættere på arbejdsmarkedet,« siger hun.

FOA-formand Dennis Kristensen og Enhedslisten gav også et andet forslag fra udvalget hårde ord med på vejen: Ledige ufaglærte over 30 år skal have mulighed for at tage en uddannelse – hvis de vel at mærke selv betaler gennem en nedsat dagpengesats.»Det er helt rigtigt, at det er de ufaglærte, vi skal have løftet nu, men det vil ikke have en gennemslagskraft, hvis du fortæller dem, at de skal gå ned i dagpenge,« siger Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører Christian Juhl.

Beskæftigelsesordfører for Venstre, Hans Andersen, mener ikke, at Koch-rapportens anbefalinger går i rette med den politik, VK-regeringen førte på beskæftigelsesområdet, da jobsituationen var en anden dengang og krævede en anden tilgang.

»Vi er i en ny tid, hvor kommunerne har haft ansvaret i en periode, og hvor der er brug for at kigge på beskæftigelsessystemet en gang til. Det var også det, vi lagde op til i sommer, og jeg ser ikke anbefalingerne som et voldsomt opgør med det eksisterende beskæftigelsessystem – der skal man også tage udgangspunkt i den enkelte ledige, så anbefalingerne ligger i forlængelse af, hvad man gør i dag,« siger han.