DONG Energys hestekur under topchef Henrik Poulsen gør ondt. Så ondt, at tillidsfolk på kraftværkerne nu advarer mod yderligere nedskæringer, da smertegrænsen er nået. De frygter yderligere sparekrav, når den amerikanske storbank Goldman Sachs træder ind som aktionær.

»Vi har fået beskåret vedligeholdelsesbudgettet og mandskabet de seneste år, fordi udgifterne skal sænkes. Vi har nu krydset smertegrænsen, og vi kan ikke længere nå alle de nødvendige opgaver. Vi oplever også, at de optimale langtidsholdbare løsninger må fravælges, fordi der tænkes kortsigtet,« siger tillidsmand Mark Grønning.

Han er tillidsmand for håndværkerne på DONGs tre københavnske kraftværker, herunder Avedøreværket, der producerer ca. 30 procent af elforbruget på Sjælland. Han forklarer, at tillidsfolkene har gjort ledelsen opmærksom på problemerne, men at ledelsen hver gang svarer, at krisen betyder, at det ikke kan være anderledes.

»Der tales om de samme problemer bredt i netværket af tillidsfolk og i samarbejdsudvalgene. Alle oplever for mange opgaver og for lave budgetter til at løse opgaverne. Vi frygter, at situationen kan blive endnu værre, nu hvor der kommer nye ejere, som har et andet krav til afkast, end staten ville have, og som skal trimme DONG til en børsnotering,« siger Mark Grønning.

»Goldman Sachs lyder ikke som en ejer, man gerne vil have, når man ser på deres rolle i finanskrisen. Jeg frygter, at der kun vil blive tænkt kortsigtet frem mod en børsnotering, men der er behov for langsigtede løsninger. Pengene kommer før alt andet i DONG i dag, og det har skadet kvaliteten. Jeg frygter for forsyningssikkerheden,« siger Bjarke Løth Jensen.

Det er ikke kun på de københavnske kraftværker, at der er bekymringer. Peder Jepsen, der er tillidsmand for håndværkerne på Esbjergværket, mener også, at såvel budget og mandskab er for lavt til at klare de nødvendige opgaver.

»Det betyder, at vi er nødt til at hyre ekstern arbejdskraft tit. Men det er et problem, fordi den eksterne arbejdskraft ikke altid har de nødvendige kompetencer. Det er måske billigere på den korte bane, men på den lange bane kan det blive dyrt,« siger Peder Jepsen.

»I takt med at mængden af vind- og solstrøm vokser markant frem mod 2020, skal kraftværkerne producere mindre, og de vil således blive mindre rentable. Nogle kraftværker vil ikke kunne overleve kommercielt, og det kan give problemer med forsyningssikkerheden, da vi har brug for det samme antal kraftværker eller samme kapacitet i fremtiden,« siger professoren.

Der findes allerede nu kraftværksblokke, der er taget ud af drift, og problemstillingen vil kun blive større de kommende år, forklarer han.

»Når der skal produceres mindre, og man samtidig lukker private aktører ind, der måske har større fokus på kortsigtet afkast, så bliver vedligeholdelsesbudgetterne gradvist skåret hurtigere. Det sker allerede og vil fortsætte i takt med den grønne omstilling. Når vedligeholdelsesbudgetterne skæres ned, mindskes kraftværkernes levetid. Men der er tale om nødvendig infrastruktur for forsyningssikkerheden, så samfundet er nødt til at forholde sig til problemet nu,« siger Brian Vad Mathiesen.

»Med de forudsætninger, vi kan se, er vurderingen, at vi kan holde niveauet til 2020 og også derefter. Vi regner med, at nogle kraftværker lukker og andre ombygges, men man skal se på en kombination af kraftværker, vedvarende energi og forbindelser til udenlandske net. Det rette miks er det afgørende, og hvis forudsætningerne ændrer sig, er vi klar til at reagere,« siger han.

Hverken Goldman Sachs eller DONGs hovedaktionær i form af Finansministeriet har ønsket at kommentere tillidsfolkenes bekymringer, men henviser til DONGs ledelse.

Finansministeriet skriver dog i en mail til Berlingske, at DONG Energys formål er, at selskabet skal drives på et forretningsmæssigt grundlag, mens klima- og energipolitiske hensyn mest hensigtsmæssigt sikres gennem den generelle lovgivning på energiområdet.