Mens statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) holdt pressemøde i København, var økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) og de europæiske finansministre i Bruxelles i fuld gang med forhandlingerne om en fælles europæisk bankkontrol. I morgen rejser statsministeren selv til Bruxelles til EU-topmøde med de europæiske statsledere, hvor spørgsmålet om bankunionens indretning også bliver hovedtemaet.

Den danske regering har indtil videre ikke villet lægge sig fast på, om Danmark skal tiltræde en bankunion, da alle detaljer skal være på plads, og statsministeren gentog standpunktet på pressemødet. Helle Thorning-Schmidt (S) var derfor også hurtig til at affeje Dansk Folkepartis og Enhedslistens krav om en folkeafstemning, hvis Danmark skulle tiltræde, som irrelevante indvendinger på nuværende tidspunkt.

»Når først det hele er på plads, så vil vi give en redegørelse over fordele og ulemper, og så vil det også blive underlagt en vurdering af, om der afgives suverænitet. Så det kan vi ikke sige noget fornuftigt om endnu,« siger hun.

Statsministeren får støtte af Venstres EU-ordfører Jakob Ellemann-Jensen, der kalder diskussionen om en folkeafstemning på nuværende tidspunkt for »uklog«.

Tidligere i dag orienterede statsministeren Folketingets Europaudvalg om udsigterne til, at Danmark tiltræder bankunionen, og hvilke udfordringer der kan opstå ved at overdrage bankkontrollen til en fælles europæisk bankunion.

EL: Det bliver dyrt for skatteyderne

Enhedslistens EU-ordfører Nikolaj Villumsen tror, at det i sidste ende kan betyde, at danske skatteydere kommer til at betale for endnu flere redningspakker til banker.

»Det er meget tydeligt, at statsministeren ikke ønsker at love befolkningen en folkeafstemning, og samtidig er det også tydeligt, at regeringen rigtig gerne vil være med i bankunionen, hvis de får muligheden for det. Det synes jeg er dybt problematisk, da danske skatteborgere kan ende med at betale regningen for krakket i irske, spanske og franske banker uden nogensinde at være blevet spurgt,« siger han.

Thorning: Bankunion fordel for borgerne

Et væsentlig problemstilling i diskussionen om oprettelsen af en bankunion har nemlig været, hvornår f.eks. danske skatteborgere potentielt kunne hænge på regningen for f.eks. redningspakker til en fallittruet bank i Grækenland.

Helle Thorning-Schmidt (S) mener, Enhedslistens totalt misforstået pointen med bankunionen.

Ifølge statsministeren er forhandlingskompromisset netop nu, at en ny afviklingsmekanisme for krakkede banker bliver baseret på, at det i første omgang er bankerne selv og derefter ejerne og investorerne, som skal betale regningen. En afviklingsfond skal træde til, efter ejerne af bankerne og investorerne har taget deres del af tabene.

»Og den afviklingsfond skal finansieres af de europæiske banker og ikke - som nogen måske har ladet antyde - af de europæiske skatteydere. Først i allersidste instans vil medlemmerne træde til med offentlige penge,« siger Helle Thorning-Schmidt og refererer til det såkaldte back stop, der fungerer som et statsfinansieret lån til bankerne. Et lån, der skal betales tilbage.

»Det vil altså sige, at med den her afviklingsmekanisme vil skatteborgerne blive langt bedre beskyttet, end de er i dag. Og det synes jeg er væsentlig at få med,« siger hun.

Hvorvidt Danmark indtræder i en bankunionen bliver først en relevant diskussion om flere måneder, vurderer statsministeren.