Da Annette Vilhelmsen (SF) på Facebook skulle forklare, hvorfor regeringen valgte at trække Lars Løkke Rasmussen (V) ind i centrum af dansk politik og indgå et blåt forlig om finansloven for 2014, blev udlægningen kæk. Måske for kæk.

I sin kommentar skrev SF-lederen, at »Venstre og de Konservative har været billigt til salg«.

Den slaglinje har hun ikke selv opfundet. Hun var som bekendt taget til Vollsmose for at lytte til Yahya Hassans oplæsning af hans digte, og hun fulgte derfor ikke slutspillet om finansloven fra første parket.

Når Vilhelmsen taler om, at V og K har været billigt til salg, følger hun blot den PR-plan, som blev aftalt mellem regeringens chefforhandlere, og som går ud på at sige, at Enhedslisten 100 procent bærer ansvaret for torpederingen af en rød finanslovsaftale, fordi partiet ikke »kendte sin besøgelsestid«, mens V og K ikke skulle have ret meget for at indgå et forlig.

Selv om Vilhelmsen ikke selv har fundet på budskaberne, er hun den politiker fra regeringslejren, som har størst behov for, at hendes egne køber forklaringen.

For når hun taler om at være billigt til salg, vil mange SFere tænke på deres egen formand. Vilhelmsen blev valgt på, at hun ville give SF større slagkraft og trække regeringen mere i SFs retning. Men indtil nu har hun især været med til at godkende aftaler, som har fået baglandet til på skift at måbe og rase.

SF-bagland forventede en rød finanslov

I foråret var hun med til at blåstemple en køreplan, som inden for kort tid medførte, at regeringen – i tæt samspil med V og K – reformerede og sparede på SU og kontanthjælp for derpå at give skattelettelser til erhvervslivet med en ny vækstplan. Et fortrinligt forløb set med borgerlige briller, men en nedtur af dimensioner for det hårdt prøvede SF-bagland.

Siden har baglandet i SF ventet på, at aftalen om finansloven for 2014 i det mindste ville blive rød og falde på plads i samarbejde med Enhedslisten. I stedet blev de tirsdag aften vidner til, hvordan Lars Løkke Rasmussen og Lars Barfoed fik fremrykket skatte- og afgiftslettelser, mens planerne om at skærpe indsatsen mod social dumping og hjælpe fagbevægelsen med bedre fradragsbetingelser blev luget ud.

Alt i alt er det blå forlig en rød klud for alle de SFere, som er kritiske over for regeringsdeltagelsen og i stigende grad er ved at miste tilliden til Annette Vilhelmsen. Deres kritik druknede i den generelle dækning af kommunalvalget i sidste uge, men faktum er, at en lang række lokale SFere langede hårdt ud efter deres leder oven på på det elendige resultat.

SF blev valgets taber. Flere steder i landet blev partiet rykket op med rode.

2009-valget var ekstraordinært godt

Bagefter forklarede Vilhelmsen, at nederlaget især skyldtes, at resultatet fra kommunalvalget i 2009 var ekstraordinært godt. Konstateringen er rigtig, for dengang løftede en folkekær Villy Søvndal sit parti til rekordhøjder, og det har længe stået klart, at SF ikke ville være i stand til at forsvare landvindingen fra 2009. Men det er selvsagt ikke hele forklaringen på nedturen, og udfaldene fra tillidsfolkene viste, at de er ved at miste troen på en leder, som ikke kan trække partiet frem og optræder famlende på Christiansborg.

Indtil nu har Vilhelmsen haft den fordel, at hun har fremstået som en ægte SFer – i modsætning til den detroniserede ungdomsstjerne Thor Möger. Hun viser også vilje til at inddrage folketingsgruppen og tillidsfolket. Og endelig er hun sympatisk. Men tilliden til hendes politiske evner daler, og det blå forlig om finansloven kan vise sig at blive fatalt.

Da kritikerne for få dage siden udtalte sig på baggrund af nederlaget ved kommunalvalget, var det tydeligt, at flere er begyndt at opfatte Vilhelmsen som en overgangsfigur, der må vige pladsen efter det forventelige nederlag ved næste folketingsvalg.

Efter det blå forlig om finansloven vil den vurdering vinde yderligere frem, og efterhånden som vi rykker tættere på næste valg, vil interessen i SF samle sig om potentielle formandskandidater som Ida Auken, Pia Olsen Dyhr, Jonas Dahl og borgmester Mette Touborg fra Lejre. Det bliver formentlig en af disse politikere, som får opgaven med at genrejse SF, for missionen er godt på vej til at slå fejl for Vilhelmsen.