Efter syv måneders dvale er det lille rumfartøj Philae vågnet på kometen 67P.

Opvågningen og de efterfølgende signaler, der blev sendt til Jorden, kommer efter, at kontakten har været mistet i syv måneder, oplyser den europæiske rumorganisation (ESA).

Det var torsdag, at ESA modtog signaler fra fartøjet, der formentlig er vågnet, fordi der ifølge forskere er kommet mere sollys på kometen, fordi den er kommet tættere på Solen.

Forskerne håber, at Philae vil kunne samle prøver fra kometen, der kan forklare, hvordan planeterne og muligvis livet i sin tid opstod.

Kometer stammer helt tilbage fra vores solsystem, der blev skabt for 4,6 milliarder år siden. Derfor kan de indeholde væsentlige informationer om livet tilblivelse.

Fartøjet Philae blev frigivet fra sit moderskib Rosetta i november i missionen, der har stået på i ti år. Efter frigivelsen landede fartøjet og gav informationer i omkring 60 timer, inden datastrømmen stoppede.

Det skyldtes angiveligt, at kometen var havnet i delvis skygge, hvilket tømte fartøjet, der drives af solpaneler, for strøm.

Søndag den 14. juni på en Twitter-konto, der følger Philae:

Og moderskibet Rosetta delte også sin glæde på Twitter:

BNB