Skal kvinder helt op til 55-år have mulighed for kunstig befrugtning? I løbet af onsdag, har debatten kørt i flere danske medier, og der er stor uenighed om spørgsmålet. I dag kan kvinder op til 40-år blive behandlet mod infertilitet ved kunstig befrugtning i det offentlige, mens det er tilladt at behandle på privathospitaler til kvinderne er 45 år.
Men selvom de ældre kvinder skulle få lov til at modtage fertilitetsbehandling, er det ikke sikkert, familieforøgelsen vil lykkes. Jo længere man udskyder det, des sværere kan det blive at blive gravid. I gennemsnit har en 20-årig cirka 30 procents chance for at blive gravid i løbet af en menstruationscyklus, mens en 40-årigs chance er på omkring fem procent. Og ved kunstig befrugtning er chancerne ligeledes faldende med alderen.
Når man aktivt har forsøgt at få børn i mere end ét år uden succes, defineres man som barnløs. 15-20 procent af alle par i den fertile alder oplever på et tidspunkt problemer med fertilitet. Det har de senere år været et stigende problem, som blandt andet skyldes, at mange vælger at få børn senere i livet end tidligere.
Der bliver årligt født cirka 6.000 børn som resultat af fertilitetsbehandlinger, hvilket svarer til cirka otte procent af en fødselsårgang.
I 1990 var gennemsnitsalderen for førstegangsfødende 26,2 år. I 2012 var gennemsnitsalderen steget til 29,1. Og kigger man helt tilbage til 1960'erne, var gennemsnitsalderen helt nede på omkring 23 år.
Der er mange forskellige årsager til infertilitet. Det kan være følgevirkninger af andre sygdomme, skader på æggelederne eller hormonforstyrrelser. I næsten halvdelen af tilfældene skyldes barnløshed, at manden har fertilitetsproblemer.
Barnløshed kan behandles med blandt andet kunstig befrugtning. Dette kan både være med donoræg eller egne æg. Det er ligeledes muligt at blive insemineret med donorsæd - både for par og enlige kvinder.
Kilde: Danmarks Statistik, Region Midtjylland, Jordemoder.dk og Sundhedsguiden.dk