Der er stærkt delte meninger om, hvad konsekvenserne bliver, hvis landets universitetsuddannelser bliver ændret fundamentalt. Regeringens Kvalitetsudvalg foreslår, at man forlænger bacheloruddannelserne fra tre til fire år og målretter dem mere mod erhvervslivets behov, så studerende ikke fremover behøver at fuldføre en hel kandidatuddannelse for at være attraktive på arbejdsmarkedet.
Universiteterne frygter, at det vil forringe uddannelserne, men sådan behøver det ikke at gå, lyder det fra den uafhængige tænketank DEA, som har fokus på uddannelsesområdet.
»Det her er ingen spareøvelse, for bachelorerne skal kunne komme tilbage på universitetet og tage deres kandidatgrad på et senere tidspunkt. Det vil kun styrke sammenhængen mellem uddannelse og arbejdsmarked og dermed øge produktiviteten i den private og offentlige sektor,« siger DEAs politiske chef Jannik Schack i en skriftlig kommentar.
Hovedorganisationen LO glæder sig over, at Kvalitetsudvalget sætter fokus på, at universitetsuddannelserne skal føre job med sig.
»Endelig bliver der sat en kritisk kikkert på de seneste års tendens, hvor flest muligt unge skulle tage den længst mulige uddannelse. Det skal de naturligvis ikke. De skal tage en uddannelse, der fører til job bagefter,« siger LO-sekretær Ejner K. Holst.
Også erhvervslivet hilser Kvalitetsudvalgets anbefalinger velkomne.
»Konsekvenserne af de sidste mange års uddannelsespolitik er, at vi på den ene side oplever mangel på uddannet arbejdskraft. Det gælder for eksempel ingeniører. Og på den anden side er der en række uddannelser, der systematisk uddanner til ledighed. Der er derfor behov for modeller, der sikrer et bedre match,« siger underdirektør Charlotte Rønhof i en pressemeddelelse.
Ingeniørforeningen frygter dog netop, at det kan ramme ingeniørerne hårdt, hvis anbefalingen om, at alle ikke skal have en kandidatgrad, bliver til virkelighed.
»Forslaget vil betyde, at du ikke kan være sikker på at kunne gennemføre en uddannelse til civilingeniør, fordi Kvalitetsudvalget vil begrænse muligheden for at læse videre fra bachelorniveau,« siger formand Frida Frost i en skriftlig kommentar.
Danske Universiteter, som repræsenterer landets otte videregående uddannelsesinstitutioner, er også stærkt utilfredse med udsigten til, at Kvalitetsudvalget vil mindske antallet af studerende, som får en kandidatuddannelse.
»Jeg tror ikke, at vi har råd til at spille hasard med unge menneskers fremtid på den måde – og jeg har meget svært ved at forstå, at et videnssamfund har brug for arbejdskraft med mindre uddannelse. Hvis man gerne vil indføre et bachelorarbejdsmarked, så kræver det en gennemgribende ændring af hele arbejdsmarkedets struktur. Man kan ikke bare sende unge mennesker ud som forsøgskaniner på et højst usikkert bachelorarbejdsmarked,« siger Danske Universiteters talsmand Ralf Hemmingsen, som står i spidsen for Rektorkollegiet.