Ingrid Slott har forlængst nået pensionsalderen og vil gerne have en au pair. Engang.

»Ja, det kan du tro. Det er faktisk noget, jeg har tænkt over i lang tid. Jeg læser mange engelske kriminalromaner, og der er der altid en dame i landsbyen, der tager sig af de ældre. Men først når jeg bliver gammel. Jeg er kun 73, og lige nu er der ikke plads på gæsteværelset,« siger Ingrid Slott, der sammen med sin jævnaldrende mand er ét af de danske ægtepar, der har fået mulighed for at ansætte en udenlandsk au pair 30 timer om ugen for 3.050 kroner om måneden.

Berlingske Forum: Hvad synes du om au pair-ordningen?

I sidste uge ændrede integrationsminister Søren Pind (V) således au pair-ordningen til at gælde for pensionerede ægtepar ud over børnefamilier. Og ifølge et rundspørge foretaget af Berlingske Research til Berlingske Mediepanelet kan mere end hver femte, eller godt 22 procent, af de adspurgte over 60 år forestille sig at have au pair-hjælp.

»Det, jeg særligt bed mærke i, da jeg hørte om ordningen, var, at gamle mennesker jo har meget mere tid til at tale med en au pair end travle børnefamilier,« siger Ingrid Slott, der selv køber ind for en kvinde på 95 år, fordi hendes familie bor langt væk.

»Hun har oplevet både Første og Anden Verdenskrig og voksede op i tredje baggård på Nørrebro. Gamle mennesker er fantastisk gode historiefortællere og har masser af øjenvidneberetninger. Mine syv børnebørn er også utroligt glade for at høre om dengang, min far var frihedskæmper,« siger Ingrid Slott med henvisning til au pair-ordningens formål, som primært er kulturudveksling.

Hushjælp og tryghed

Ifølge rundspørget mangler de ældre hjælp til rengøring, madlavning og havearbejde. Det er også, hvad Ingrid Slott ville bruge au pair-hjælp til i huset og haven på Amager.

»Men også samtalen. Jeg vil tage hende på kunstudstillinger, gå i teatret, og så tror jeg, at det vil være trygt at have et andet menneske med. Mange ældre er jo nervøse ved at gå ud efter mørkets frembrud,« siger Ingrid Slott, der – uddannet som tresproglig korrespondent og som skolelærer – åbnede et lille importfirma, der sælger bivoksmaling til institutioner, skoler og private. Hun arbejder hjemmefra, hvor gæsteværelset fungerer som lager. Samtidig tager hun sig af manden gennem snart 40 år, der har været tolder i Københavns Lufthavn, inden han gik på pension og blev meget syg med dårlig ryg.

»Mænd kan jo være lidt hårde at tage sig af, når de bliver gamle,« ler hun.

Af alle voksne aldersgrupper er det mere end hver fjerde, godt 28 procent, af de adspurgte, der kan forestille at benytte au pair-ordningen. Kravet er, at au pairen skal kunne følge sprogundervisning og er en integreret del af familien. For ældre gælder det, at man skal være et ægtepar eller samboende, og den regel burde laves om til også at omfatte enlige, mener Ingrid Slott.

»Enlige kan have større behov. Hvis man er to, kan man jo hjælpe hinanden,« siger hun.

Integrationsminister Søren Pind (V) er dog tøvende i første omgang.

»Jeg kan empatisk set sagtens sætte mig ind i det, men jeg vil undgå historien om ham den 75-årige mand, der tog en pige fra Thailand med hjem. Det er vigtigt, at alt sker på ansvarlig basis,« siger han.

Ministeren er dog åben for, at au pair-ordningen på sigt kan udvides til at omfatte andre end børnefamilier og pensionister. For eksempel midaldrende ægtepar, der stadig er aktive på arbejdsmarkedet, og hvor børnene er flyttet hjemmefra.

»Jamen hvis det stod til mig så liberaliserede vi au pair-ordningen endnu mere, men nu vil jeg lige se på erfaringerne først,« siger ministeren.

Tilbage i huset på Amager søger Ingrid Slott efter ulemper ved sin eventuelt fremtidige au pair-ordning.

»Dem vil der jo altid være, når fremmede mennesker skal bo sammen. Men som ældre har man godt af at skulle indrette sig lidt efter andre,« siger hun.