Hvis ikke russerne i forvejen havde gjort det uendeligt svært at bevare tilliden til den rene sport, gjorde den tidligere direktør for Ruslands antidopinglaboratorium, Grigorij Rodsjenkov, det torsdag. Med påstandene om, at han på sit laboratorium op til Vinter-OL hjemme i Sochi for to år siden havde udviklet en cocktail af doping og alkohol og midt om natten havde haft folk til at bytte om på rene og beskidte urinprøver fra mindst 15 russiske medaljevinder, sendte han endnu et dybt stød efter ikke bare russiske atleter, men elitesporten i al almindelighed.
For hvad er sporten uden troen på den rene konkurrence? Ingenting. Ikke sport i hvert fald. Når fodboldkampe er blevet fixet på forhånd, reduceres de til opvisning. Når bobslædekørere, stangspringere og vægtløftere doper sig, marginaliserer de betydningen af talent og træning og snyder sig til at konkurrere på bedre vilkår end deres modstandere. Det er en underkendelse af sportens idealer og en overflødiggørelse af dens regelsæt og dermed hele eksistens.
Nu er Rusland langtfra den første nation, der tilsyneladende systematisk har arbejdet med at dope sine idrætsfolk, men efter at have vundet medaljekonkurrencen ved Vinter-OL i 2014 blev den tidens med afstand mest effektive. På et tidspunkt, da russiske atleter i forvejen er suspenderet af det internationale atletikforbund, efter at det i november sidste år kom frem, at de i årevis havde været en del af et systematisk dopingprogram, bliver det uhyre svært at se, hvordan Rusland skal blive en troværdig deltager ved kommende sommers OL i Rio.
I dag mødes formanden for Danmarks Idræts-Forbund, Niels Nygaard, der er i Moskva for at følge det danske landshold ved VM i ishockey, med repræsentanter for den olympiske russiske komité. I udgangspunktet var der tale om et høflighedsvisit, nu da han alligevel var i landet, men efter de seneste afsløringer vil han opfordre til, at Rusland åbner fuldt for repræsentanterne for det internationale antidopingagentur, WADA, så russiske atleter inden OL bliver testet af uafhængige repræsentanter, og at deres prøver bliver analyseret på neutrale laboratorier. Alene den operation kan være usikker nok til, at det bør give Rusland adgang til OL.
Den Olympiske Komité har de senere år udført et stort arbejde for at sikre demokrati og gennemsigtighed i organisationen og for at skabe et sæt standarder, man kan måle andre idrætsforbund mod. Hvis troværdigheden i det arbejde skal opretholdes, bør suspensionen af det russiske atletikforbund opretholdes, så Rusland bliver udelukket fra OL i Rio. Hvem kan klappe ad en russer, der står øverst på skammelen til sommer helt uden at mærke tvivlen nage? Nej, vel?
Præsidenten for IOC, Thomas Bach, har før vist sig tøvende over for udelukkelse af hele nationer – senest da han besøgte Idrættens Hus i Danmark for et år siden – fordi rene atleter ikke bør straffes på grund af dopede landsmænd. Fair pointe. Spørgsmålet er blot, om ikke både antallet af ofre og konsekvenserne for tilliden til sporten er større ved ikke at udelukke de værste syndere fra OL.