Tabet var dog på linje med det ventede, idet analytikerne sigtede efter et underskud på 15,6 mia. yen ifølge Bloomberg.

Sony nedjusterer samtidig sine forventninger til hele regnskabsårets omsætning, så de lyder på 6,6 billioner yen (470 mia. kr.) fra tidligere 6,8 billioner yen (490 mia. kr.).

Dermed fortsætter Sony den sløje præstation i indeværende regnskabsår. I første kvartal blev det nemlig til et underskud på 24,6 mia. yen (1,8 mia. kr.).

Sony skærer desuden salgsmålet for tv-apparater til 14,5 mio. enheder fra 15,5, kamerasalget til 16 mio. enheder fra 18 mio. enheder, ligesom computer- og spillekonsolsalget også ses lande lavere end tidligere forudsagt.