Oscar-legenden Sixto Rodriguez viste i korte glimt, hvorfor han i årevis burde have været andet og mere end en af verdens bedst bevarede musikalske hemmeligheder. Men glimtene var korte. Resten af koncerten under Vanguard-festivalen i Søndermarken var næsten lige så trist som filmen om ham, 'Searching For Sugar Man'.
'Power to the people', sagde Rodriguez, da han blev ført ud fra scenen i Søndermarken her til aften. Ført ud - fordi den 71-årige mytologiske sanger er meget dårligt gående i dag. Tilsyneladende også svagtseende. Derfor har havde han brug for støtte.
I årevis arbejdede Rodriguez med det hårdeste fysiske arbejde, han kunne finde i Detroit og omegn. Han var den 'construction worker', den 'blue collar guy', Bruce Springsteen igen og igen har besunget. Derfor er han fysisk nedslidt i dag. På toppen har Rodriguez' musik været med til at flytte mennesker og - i lille målestok- væltet apartheidstyret i Sydafrika.
Modsat nævnte sangere var Rodriguez i årevis så fattig som... resten af konkursboet Detroit er i dag. Det er ironi, når den slags er grimmest.
På grund af Sixto Rodriguez historie - dokumenteret i den dybt bevægende Oscar-vindende film 'Searching For Sugar Man' - cyklede jeg ud til Valby Bakke med en blanding af fascination, respekt for et kæmpe talent og vilje til at få det bedste ud af aftenen. Men ligesom Roskildevej efter Valby bakke er den sympatiske Sixto over the hill. Som sanger og musiker.
Der var glimt. Som i 'Cruzyfy You Mind' og i 'I Wonder' - det nærmeste Rodriguez kom et rigtigt hit. Den blev båret igennem af bassisten og et velvilligt publikum. Der var stadig snert i protestsangen med den lange titel 'This Is Not A Song, It's An Outburst; Or, The Establishment Blues'. den der viser hvor meget den mexicansk, indianske sanger var inspireret af Bob Dylan.
Men Rodriguez to album var så meget andet og mere end endnu en Dylan-kopi. Der er magi, tidlig 70eragtig elegance i lydbilledet, en håbefuldhed i Rodriguez' nasale stemme, der står i kontrast til teksternes skarpe storby tidsbilleder.
Klangen er væk. Rodriguez' vokal kan ikke mere. Hans band - trommer, bas, guitar og keyboards - bakkede loyalt op. Sjældent har jeg set musikere have så meget øjenkontakt undervejs. I ønsket om at gøre det rigtige, give Rodriguez al den opbakning, han fortjener, gætter jeg. Guitaristen hjalp med både det ene og det andet.
Rodriguez var ikke pinlig, ikke ynkelig. Tværtimod han er både stolt og ydmyg. Han ved godt, hvor det bærer hen. Som han sagde, 'giv mig venligst lidt 'Senior Advantage''. Det er et dobbeltbundet udtryk, der både kan betyde pension og et forspring for en ældre mand. Handicap, ville man sige på en golfbane.
Den 'advantage' har han fortjent. Han burde have betrådt alverdens scener i årevis, men gjorde det ikke. Han bør ikke gøre det i dag.
Rodriguez under Vanguard festivalen i Søndermarken, fredag. Festivalen fortsætter lørdag med bl.a. Wu-Tang Clan, De La soul og Bikstok Røgsystem.