Skorpion mistænkt for svenskers død
Det helt usandsynlige dødsfald har måske en allergisk forklaring.
Det helt usandsynlige dødsfald har måske en allergisk forklaring.
Et svensk bladbud fandt mandag morgen en 29-årig mand svært medtaget i hans hjem i Åstorp uden for Helsingborg. Han lå ved siden af et væltet terrarium, der var knust.
Bladbudet tilkaldte straks en ambulance, og manden blev blev kørt til hospitalet i Helsingborg, hvor han døde få timer senere. Politiet er endnu ikke sikre på dødsårsagen, men mener på nuværende tidspunkt, at det kan skyldes en skorpion, skriver Dagens Nyheter.
"Det kan meget vel være, at han blev stukket, da han fodrede sin skorpion," siger polititalsmand Charley Nilsson.
Dagens Nyheter har talt med eksperten Joachim Ljungström,Tropikhuset i Malmø.
"Jeg synes, at det lyder meget underligt, men en allergisk reaktion kan nogle gange gå meget hurtigt," siger han til Dagens Nyheter.
Kejserskorpionen fra Vestafrika, er den mest almindelige i Sverige, og den har et stik om en bi, men selv de allergiftigste arter er normalt ikke dødelige.
"Skorpioner er ikke svære at håndtere. Man tager dem ikke med hænderne, men oftest med en lang pincet. Skorpioner plejer heller ikke at gå til angreb. I stedet trækker de sig tilbage, hvis de føler sig trængte. Når nogen bliver stukket sker det næsten altid, når en undsluppen skorpion gemmer sig i en sko eller noget lignende," siger eksperten til Dagens Nyheter.