Hvad skal vi gøre? Landets mest garvede skolelærere er omtrent lige så rådvilde som en forpjusket cykelvikar, der står i en regn af papirkugler foran skolens værste klasse.

Skolelærerne har ellers udgjort en trofast rød vælgergruppe, der ikke var i tvivl om, hvilken side af Folketinget der skulle have deres kryds.

Ved valget i 2011høstede Socialdemokraterne, SF og De Radikale opbakning fra syv ud af ti lærere, viser en ny stikprøve blandt folkeskolelærere, som Gallup har foretaget for Berlingske. Men skolereformen, lockouten og den efterfølgende arbejdstidslov har vendt op og ned på lærernes politiske verdensbillede. Stikprøven viser nemlig, at folkeskolelærerne er flygtet fra de to regeringspartier og SF. I stedet bejler en fjerdedel af dem nu til et af de partier, som stemte imod folkeskolereformen, nemlig Enhedslisten, der fik 15 procent af lærernes stemmer i 2011.

Men en stemme på Enhedslisten holder hånden under rød blok, og det giver mange lærere svedige håndflader, fortæller lærerformand Anders Bondo Christensen. »Hvem Søren skal vi stemme på?« Det spørgsmål bliver han ofte mødt af på medlemsmøder.

»For mange lærere er det grænseoverskridende at skulle bidrage til, at Bjarne Corydon (S) skal fortsætte som finansminister. Til gengæld er det lige så grænseoverskridende, hvis Peter Christensen (V) skal være finansminister, for de stod jo sammen om at gennemføre arbejdstidsloven og skolereformen i Folketinget,« siger Anders Bondo Christensen.

Med til historien hører, at lærerne dårligt kunne få armene ned af begejstring efter valget i 2011. Nu kom en rød regering, som ville prioritere folkeskolen, båret ind i Folketinget på valgløfter om max. 24 elever i klasserne og tolærerordninger til de yngste.

Forældre: Skolen er ikke blevet bedre

Men ét er, at regeringen med kombinationen af den ny folkeskolereform og den ny arbejdstidslov har jokket nogle af sine kernevælgere grundigt over de ømme tæer, noget andet er, hvordan en endnu større og mere broget vælgergruppe – skolebørnenes forældre – modtager den nye skolereform.

Helt overordnet ser de fleste forældre positivt på reformen, har gentagne Gallup-målinger i Berlingske vist. Senest erklærede 57 procent sig positive over for reformen.

Noget anderledes ser billedet dog ud, når man spørger forældrene, om skolereformen har forandret skolen til det bedre eller værre. Så er det kun 18 procent, der synes, at skolen er blevet bedre, de fleste synes, at den er ligesom før, mens 31 procent mener, reformen har gjort skolen dårligere.

Samtidig viser nye tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, at forældrene stemmer med fødderne og vælger folkeskolen fra og privatskoler til. Kommunerne skønner således, at hele 17 procent af skolebørnene vil gå på privatskoler i år.

Årsagen til stigningen er formentlig yderst kompleks, da der sker myriader af ændringer i grundskolen i disse år. Små folkeskoler nedlægges, nye friskoler opstår, og mange af de eksisterende private skoler øger elevtallet ved at hæve klassekvotienterne. Oveni kommer hele den store inklusionsøvelse i folkeskolen.

Men det har gjort en del forældre nervøse, at mange børn med diagnoser nu skal undervises i de almindelige skoleklasser i folkeskolen. Derfor bebudede Venstre i deres ungeudspil et serviceeftersyn af inklusionsprocessen, som Venstre sammen med SF, regeringen, de Konservative og Dansk Folkeparti var med til at vedtage i 2012.

Men noget tyder på, at inklusionen »er drevet for vidt«, som Lars Løkke Rasmussen (V) sagde ved præsentationen af udspillet. Han kom dog ikke nærmere ind på, hvad han konkret vil ændre, og måske netop derfor var undervisningsminister Christine Antorini (S) ikke sen til at omfavne Løkkes servicetjek.

Lektiecafeer skal være frivillige

Hvis man hører til dem, der er stærkt imod folkeskolereformen, er der begrænsede muligheder for at give udtryk for sin frustration den 18. juni. Reformen blev vedtaget med opbakning fra alle partier i Folketinget inklusive Alternativets Uffe Elbæk.

Kun Liberal Alliance og Enhedslisten stemte imod.

De Konservative stemte sammen med Liberal Alliance nej til at gøre lektiecaféer obligatoriske efter næste valg, og i denne sag har det lille konservative parti måske fundet deres store folkelige gennembrud. Berlingskes Gallup-måling viste således, at seks ud af ti forældre mener, at det fortsat skal være frivilligt for eleverne, om de vil deltage i lektiecafeerne.

Men spørgsmålet er, om skolepolitikken er så vigtig for mange vælgere, at det bliver afgørende for deres kryds. For nogle er den.

»Man kan spørge, om noget enkelt politisk fejlgreb kan være så fatalt, at det alene bør bringe en regering til fald. Svaret er naturligvis ja – hvis det er vigtigt nok,« skriver den i lærerkredse populære blogger Niels Christian Sauer i sin blog under overskriften: »Four more years? Åh nej ...«

»Dette ville aldrig være sket, hvis vi havde haft en borgerlig regering. Ikke fordi den ikke kunne have ønsket sig at gøre det samme, men fordi et socialdemokrati i opposition aldrig havde ladet de borgerlige slippe afsted med det,« fortsætter Sauer, der er mangeårig socialdemokrat.

Et oprør er på vej fra lærerværelserne. Og så alligevel ... Spørgsmålet er, om der er mange blå stemmer i den sektor, når det kommer til stykket. Som Sauer skriver:

»Det tror jeg faktisk ikke, min hånd kan, når jeg står i boksen.«