Når man er i et fast forhold, skal man kunne stole på hinanden. Den tillid er på vej til at erodere i forholdet mellem danskerne og vores skattevæsen. De mange sager om Skat underminerer tilliden til hele fundamentet for velfærdsstaten, nemlig en ansvarlig forvaltning af magten og de private midler, vi betror fællesskabet via et af verdens højeste skattetryk. Hvis vi fortsat skal lade os brandbeskatte, skal det ske med den allerhøjeste integritet.

Når regnskabet gøres op, kan ingen være i tvivl om, at 2015 har været et annus horribilis for Skat. Svindlere har narret op mod ti milliarder kroner ud af statskassen ved at fifle med tilbagebetaling af dansk udbytteskat til udenlandske aktionærer. Det er stadig en gåde, hvordan så store beløb over flere år kan blive trukket ud af den fælles kasse, før nogen i Skat bemærkede det. Det storstilede IT-projekt EFI, der skulle erstatte flere hundrede medarbejdere i Skat i arbejdet med at inddrive gæld til det offentlige, er også fejlet endeligt i år. Penge blev opkrævet uden hjemmel, og nogle skyldnere oplevede, at deres gæld pludselig blev mangedoblet.

Når sagerne rulles op, ser de ud som systemfejl. Men disse åbenlyse skandaler er kun kulminationen på en årelang nedtur for skattemyndighedens kultur og troværdighed. Misforholdene begyndte jo at vise sig langt tidligere. For to år siden konkluderede Rigsrevisionen, at Skats ejendomsvurderinger i tre ud af fire tilfælde er forkerte. En tidligere udlandsdansker blev idømt en fængselsstraf på knap to år – og senere frikendt ved et »tilfælde«, da materiale fra den meget omtalte sag om Stephen Kinnocks skatteforhold blev offentliggjort. I kølvandet på Skats sammenstød med Jesper »Kasi« Nielsen blev to medarbejdere i Skat flyttet til andre stillinger, mens to andre fik reprimander på grund af uredelig sagsbehandling.

Når Berlingske den seneste uge har sat fokus på skat, dukker flere betænkelige sager op, blandt andet den om pantefogeder, som uden hjemmel skiftede låsene i en virksomhed og efterlod ejerne uden mulighed for at afværge konkurs.

Når skatteminister Karsten Lauritzen til foråret lancerer anden del af en retssikkerhedspakke på skatteområdet, burde den suppleres af et grundigt eftersyn af kulturen og ledelsen i Skat. Udover de store sager, der bærer træk af et decideret ledelsessvigt, er der tilsyneladende ikke tilstrækkelig respekt for andre folks hårdt beskattede penge. Det har helt givet heller ikke været sundt for forholdet mellem Skat og det politiske niveau, at der siden 2010 har været ikke færre end ni forskellige personer på posten som skatteminister.

Får Skat ikke genopbygget sin troværdighed, vil det slå alvorlige skår i befolkningens tillid til vores samfundsmodel. Den relativt høje villighed til at betale skat, den store tiltro til myndighederne og den meget begrænsede korruption i Danmark er bygget på danskernes oplevelse af, at tingene fungerer godt i de rammer, som politikerne har lagt for vores samfund. Som det ser ud lige nu, opfylder Skat ikke sin del af samfundskontrakten. Det er et politisk ansvar at bevare gnisten i forholdet.