Det mest spektakulære i den tidligere Se og Hør-journalist Ken B. Rasmussens nye, selvbiografiske roman, »Livet, det forbandede«, kommer først hen imod slutningen. Det er der, hvor det fortælles, hvordan sladderbladet SET og HØRT betaler sig til præcise og hurtige kreditkortoplysninger om, hvor de kendte og kongelige bruger deres penge – med alt hvad deraf følger af mulighed for snagen, overvågning og paparazzifotos.

Men der er også andre passager, der, ligesom den nævnte, kun kan læses som en sønderknusende hævnakt fra en tidligere Se og Hør-medarbejder, der i romanen konsekvent omtales Sønderjyden. Som når han skriver om en kvindelig redaktionschef, der angiveligt er så liderlig, at hun går ud på et dametoilet og tager et foto af sit rødhårede køn og sender det til journalistpraktikanten alias Sønderjyden, som hun så senere hævner sig på, fordi han ikke gengælder interessen. Som når det pilrådne ugeblad, Sønderjyden arbejder på, beskrives som befolket af mestendels narrehatte og tåber uden hverken moral eller talent. Karaktermord på stribe.

Jo, hvis Ken B. Rasmussen har villet svine Se og Hør til, så er »Livet, det forbandede« virkelig lykkedes, og svineriet sker, som det fremgår, med påstande, fremsat i en bog, der kalder sig en roman, hvorfor man ikke bagefter kan komme rendende og beskylde forfatteren for injurier. Det er jo fiktion, det her. I hvert fald en slags.

Bortset fra det udgør scenerne fra SET og HØRT kun en lille del af »Livet, det forbandede«. Lang tid, helt præcist 17 år, er Sønderjyden, ligesom virkelighedens Ken B. Rasmussen, i Los Angeles, hvor han både når at arbejde som tjener, model, dørmand og narkodealer, og hvor den ikke får for lidt med helt utroligt lækre unge kvinder, som Sønderjyden ikke bare har smag for, men åbenbart også et stort talent for at tiltrække.

Nogle passager fungerer ret godt, for Ken B. Rasmussen kan godt skrive, og hvis man kan holde al den svinske machohørm ud, er det sine steder ret underholdende. Romanens svaghed, som litteratur betragtet, ligger mere i dens konstruktion, med rammehistorien med SET og HØRT, der ikke rigtig kobler sig på den amerikanske hoveddel med dens indimellem lange og detaljerede redegørelser for Sønderjydens toiletvaner, indholdet af hans køleskab, hans vaner og hans fobier. Det virker, som om Ken B. Rasmussen har skrevet ned, hvad der faldt ham ind, da han besluttede sig for at skrive en ond udviklingsroman med én, der ligner ham selv, i hovedrollen, og det gør stedvis »Livet, det forbandede« til lidt af en træls sag at komme igennem.

Om det i øvrigt er i orden at svine eksisterende personer til i en roman, er et moralsk spørgsmål, som ikke principielt har noget med litterær kvalitet at gøre. Hvad det sidste angår, kan man i hvert fald sige så meget, at »Livet, det forbandede« næppe ville vække meget stor opsigt, hvis det ikke var for dens afsnit om et let genkendeligt sladderblads ulovlige og umoralske metoder. Romanen er okay håndværk, ja, men den ville have haft godt af en mere aktiv redaktør. Med eller uden hele svineriet.

Titel: Livet, det forbandede. Forfatter: Ken B. Rasmussen. Sider: 382. Pris: 249 kroner. Forlag: Bogkompagniet.