Sent i aften bliver statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) klar over, hvordan hans fredag kommer til at udspille sig.
Her vil det nemlig stå klart, om danskerne har fulgt Venstre og de øvrige ja-partiers anbefaling og stemt ja til at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning, eller om folkeafstemningen er faldet ud til nej-sidens fordel.

Udfaldet er afgørende for, om Løkkes fredag bliver en dag, hvor han står op med visheden om, at hans massive ja-kampagne er lykkedes med sit formål.
Eller om det bliver en dag, hvor han må indse, at han som statsminister ikke har formået at mønstre befolkningens opbakning til sit fremtidsscenarie for det danske EU-medlemskab.

Hvis det bliver et ja

Lad os først tage udgangspunkt i det scenarie, at danskerne vælger at stemme ja til at afskaffe retsforbeholdet.
Sejrsfølelsen hos ikke mindst Venstre men også Socialdemokraterne, de Radikale, SF, de Konservative og Alternativet kommer i høj grad til at afhænge af, hvor overbevisende ja’et bliver.
Anerkendelsen af Løkkes indsats kommer også til at tage udgangspunkt i, om hans sejr bliver stor eller lille, men uanset hvad vil et ja være et ja, og statsministeren kan sætte sin plan i værk.

En plan der er en helt klar drejebog for, forklarer lektor og EU-forsker ved Københavns Universitet Rebecca Adler-Nissen.
»Hvis det bliver et ja, ved vi rimelig meget om, hvordan det kommer til at køre. Der er en proces klar i Europaudvalget, Folketinget og EU. Regeringen vil ved næstkommende møde med de andre EU-lande orientere dem om ja’et og sige, at vi er klar til at tage vores protokol i brug,« siger hun.
Den oprindelige koalition af ja-partier – Venstre, Socialdemokraterne, de Radikale, SF og de Konservative – er på forhånd blevet enige om, at Danmark i første omgang skal tilslutte sig 22 EU-love – kaldet retsakter.
Tilvalgsordningen betyder, at de fem partier bag aftalen fremover kan tilvælge de retsakter, de synes, Danmark skal være med i.
Det betyder også, at vi kan forblive fuldgyldigt medlem af det europæiske politisamarbejde, Europol, når det bliver overstatsligt i april 2017.

Kort sagt: Lars Løkke Rasmussen får en forholdsvis udramatisk fredag. Han behøver ikke at afvige fra sin plan og kan tage det første skridt på vejen til at sætte tilvalgsordningen i drift.

Hvis det bliver et nej

Lad os nu se på nej-scenariet, som målingerne peger i retning af.
Lars Løkke Rasmussen forsikrede under partilederrunden på DR1 tirsdag aften, at han vil forvalte folkets stemmer med respekt.

»Jeg vil give det løfte, at jeg respekterer danskernes afstemning. Og hvis danskerne stemmer nej på torsdag, bliver det min opgave at prøve at samle det op fredag,« sagde Løkke.
Statsministeren vil stå med det endelige ansvar for ja-sidens nederlag, og han har ingen plan B klar.

Under valgkampen har Løkke brugt Europol-samarbejdet som hovedargumentet for et ja. Et nej vil svække det danske politi og stille os dårligt i kampen mod terror og grænseoverskridende kriminalitet, har det lydt.
Statsministeren har da også proklameret, at det første, han vil gøre ved et nej, er at forsøge at forhandle en parallelaftale om netop Europol på plads. Det får han travlt med, for det skal ske, inden samarbejdet bliver overstatsligt.

Derfor bør arbejdet indledes så hurtigt som muligt, lyder opfordringen fra det suverænt største nej-parti, Dansk Folkeparti.
»Hvis det lykkes at få et nej, mener jeg, at regeringen allerede fredag kan meddele de andre EU-lande, at vi ønsker at igangsætte forhandlinger om en parallelaftale om Europol. Det vil være at foretrække, men hvis det ikke kan lade sig gøre, kan der laves en særskilt folkeafstemning om Europol,« siger partiformand Kristian Thulesen Dahl.

Løkke har dog afvist at give en garanti for, at der udskrives en folkeafstemning om Europol, hvis det ikke lykkes at lande en parallelaftale.
Løkke står med ansvaret
Resten af nej-fløjen har lige som Dansk Folkeparti peget på, at det er regeringen, der har til opgave at forvalte det nej, de har kæmpet for, hvis afstemningen falder sådan ud.
Løkke store opgave allerede fredag bliver derfor at fortolke nej’et. Politikere på nej-siden vil nemlig gerne være med i dele af EUs samarbejde på retsområdet – de er bare ikke enige om, hvad det skal være.
Det skal Løkke have fundet en løsning på, og han skal derfor efter de første drøftelser internt i regeringen indkalde alle partier til sonderinger.

Det forventes, at Løkkes største allierede på ja-fløjen, Socialdemokraterne, sammen med de øvrige EU-positive partier vil holde sig meget i baggrunden i den proces. På den måde forsøger de at undgå at tage del i ansvaret for nederlaget.
Ja-partierne vil dog næppe stå i vejen for det, Løkke får forhandlet hjem med nej-siden, da det i udgangspunktet bliver en lightudgave af det, de allerede har tilsluttet sig.

Når det er på plads, kan statsministeren så forsøge at forhandle en parallelaftale hjem på området med de øvrige EU-lande. Men det bliver en svær øvelse uden en klar tidshorisont, forklarer Rebecca Adler-Nissen.

»Om vi kan få en parallelaftale, afhænger ikke kun af den berømte politiske velvilje fra de andre lande, som har en interesse i, at vi er med i Europol. Der er flere juridiske spørgsmål, der skal tages stilling til, og de andre lande vil gøre sig overvejelser om Danmarks strategi på længere sigt i forhold til resten af politi- og strafferetssamarbejdet,« siger hun.