Saudi-Arabien kan have skudt sig selv i foden, efter at landet har gennemført en heftig diplomatisk straffeaktion mod Canada, vurderer eksperter.
De seneste dage har Saudi-Arabien smidt Canadas ambassadør ud af hovedstaden Riyadh, stoppet al handel mellem landene og beordret mindst 15.000 saudiske studerende til at forlade Canada. Alt sammen, fordi den canadiske udenrigsminister, Chrystia Freeland, har udtrykt »alvorlig bekymring« over Saudi-Arabiens fængsling af en række menneskerettighedsaktivister.
Del:
