En del læsere vender tilsyneladende Se og Hør ryggen efter skandalen om ugebladets brug af kendte og kongeliges fortrolige kreditkortoplysninger.

I hvert fald er salget af det kulørte sladderblad faldet med cirka 20 procent i dagligvarekæden Coops butikker, siden sagen begyndte at rulle for lidt over to uger siden. Coop driver 1.200 butikker landet over, heriblandt Kvickly, Fakta og Super Brugsen.

»I runde tal sælger vi nu cirka 20 procent færre Se og Hør-blade end i de tre uger, der gik forud for sagen,« siger Coops informationsdirektør Jens Juul Nielsen, som kalder faldet »signifikant.«

Han vil dog ikke konkludere, at Se og Hør-sagen er den direkte årsag til bladets aktuelle nedgang.

»Vi kan nøgternt konkludere, at der nu for anden uge i træk er et markant fald i forhold til gennemsnitssalget,« siger han.

Også i Dansk Supermarkeds butikker - Føtex, Netto og Bilka - bliver der lige nu langet færre Se og Hør-blade over disken end for bare få uger siden. De seneste to uger er salget faldet cirka dobbelt så meget som på resten af ugebladsmarkedet, oplyser pressechef Mads Hvitved Grand.

»Der er et fald i salget på tværs af alle ugebladene, hvis vi sammenligner i år med sidste år. Men lige præcis for Se og Hør går salget mere ned end markedsudviklingen,« siger han.

Medieforsker og professor ved Aarhus Universitet Frands Mortensen, tror dog ikke, at Se og Hørs læsere lader sig påvirke af ugebladets til tider grænseoverskridende metoder. De er faktisk ligeglade, mener han:

»Der er altid udsving fra uge til uge, og det afhænger meget af forsiderne. Så det er for tidligt at sige, om den nedgang, som Se og Hør har lige nu, hænger sammen med de skandaler, der har været omkring Se og Hør selv, eller de skandaler som Se og Hør ellers skriver om,« siger han.

»Se og Hørs læsere er først og fremmest interesserede i nogle gode sladderhistorier. Ikke i hvordan historierne er fremskaffet,« påpeger Frands Mortensen.

Ugebladets påståede brug af ulovlige metoder er blevet beskrevet som en af de største medieskandaler i Danmark nogensinde. Ifølge politiets mistanke betalte Se og Hør i årene 2007-2012 en hemmelig IBM-ansat i Nets for at levere fortrolige kreditkortoplysninger om kendte og kongeliges forbrug til bladets journalister.

Hvis bladet sælger behøver det ikke at lukke

Se og Hørs udgiver, Aller Media, har dog afvist at det bliver nødvendigt at lukke Se og Hør på grund af sagen. Så længe bladet sælger, vil Aller Media fortsat udgive det, sagde koncernens norske topchef Pål Thore Krosby for nylig i et interview med Berlingske.

»Der er ingen automatik i, at Se og Hør lukker. Hvis bladet fortsat har et kommercielt grundlag, så behøver det ikke lukke,« lød det fra koncerndirektøren.

I 2013 blev Se og Hør i snit læst af mellem 520.000 og 570.000 danskere hver uge, viser Gallups læsertals-indeks. Samme år blev ugebladet i gennemsnit trykt i 114.000 eksemplarer hver uge. Det er et oplagsfald på omkring 30.000 i forhold til 2011.

Aller Media, der ejer og udgiver Se og Hør, oplyser, at koncernen ikke har nogen kommentarer til de aktuelle salgstal.