Udbredt nattefrost for første gang i dette efterår. Sådan lyder varslingen fra TV 2 Vejret.

Det er den stille og kolde polarluft, der lige nu ligger over Danmark, der får temperaturen under frysepunktet. Natten bliver stille og klar, og derfor vil graderne lynhurtigt kommer under frysepunktet i løbet af natten, skriver bt.dk.

Det bliver koldest i morgen tidlig, lige efter solen er stået op kl. 07.45. Så husk huen og vanterne, når du hopper på cyklen og kører af sted på arbejde.

Tre frostgrader

Temperaturen forventes at ligge på tre frostgrader i de indre dele af Jylland på dette tidspunkt. Også på Sjælland og Fyn kan temperaturen komme ned under nul grader, skriver TV 2 Vejret.

Dog ser du ud til, at der bliver en smule varmere ved kysterne, hvor det forventes at være mellem to og fem graders varme.

Fordi det bliver så koldt, kan man i nat og morgen tidlig risikere at opleve rimfrost i græsset, frosne gear på cyklen og is på bilruden.